Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O Du, som skrev, og troede Dig,
Ved hvad Du skrev, udodelig;
Troe ei, at alle troe det samme!
En Bog en Patteglut er liig;
Den elskes meest udaf dens Amme.
Til en Maler.
Naar Du en Orken maie vil,
Saa mal ei odelagte Steder,
Ei Libyens og Zaras Heder,
Men mal Parterret af i ***’s Skuespil!
Til en Nar, som reiste udenlands.
O Du, som riig og latterlig,
Din Tid paa Reiser vil anvende,
O gid du vilde lyde mig;
Reis Verden om! Lær Alt at kjende!
Kun vogt dig vel, at ingen kjender Dig!
Vildfarelsen.
Vildfarelser er’ Livets Lod;
(Saa talte Damon til Lucinde)
Eet veed jeg blot, og Klippens Fod
Ei staerkere rodfestet stod,
Jeg veed Du elsker mig, Veninde!
O, svarte med et Smiil Lucinde:
Vildfarelser er’ Livets Lod.
Et Sporgsmaal.
Trax fylder alle Bvens Arkiver
Med lœrde Fostre af sin Iver,
Paa Sengen og i Kirken skriver,
Til Pennen Blæk ei længer giver,
Vers, Prosa, uvis hvad det bliver,
Han skriver strax —
Fortæl rnig, I, som evig skriver,
Naar tænker Trax?
Til Sekretaer Wibe paa hans Vserelse, og
med hans Pen, i Anledning af et Spog,
at vise noget Nyt.
See, hvad Du for ei saae, min Ven!
To slette Vers fra Wi bes Pen.
Forblindet, troer Glycerion,
At Daaren ene laster hende;
O, tænkte hun med Salomon,
At Daarers Tal er uden Ende!
Til Laeseren.
Min Laeser! naar du hist og her
Den dyrekjobte Gravskrift seer:
Den salig Herre var en Engel;
Saa viid, det er en Trykfeil blot,
Og at i den Sted burde staaet:
Den salig Herre var en Bengel.
Rangstriden.
To Narre stred om Gang og Scede;
H»er fandt sin Rang, sit Fortrin storst;
Fin Spotter horte det; O! sagde han, med
Glaede
Jeg Tra:tten skille skal: Den storste Nar
gaaer forst.
Den kjaerlige Mand.
Jeg har en Bon, min Gud! du maa bon-
hore niig;
Jeg önsker mig ei stor, ei viis, ei riig;
Men jeg en Kone har; gjor hende lykkelig.
Snart, snart, min Gud, — udi dit Him-
merig!
Over et Syngespil, hvortil Poesien var af
et Fruentimmer.
Hun skrev et Syngespil;
Han satt’ Musikken til;
Nu trættes begge om, at det ei lykkes
vil.
Hun dommer hans Musik, han dommer
Texten slet;
Jeg dommer: De har begge Ret.
Korinna.
Korinna troer, saa snart man hende seer,
Hvert 0ie strax i Luer brsender;
Hun troer, hun Jordens Venus er; —
Har Venus heller ingen Ta^nder?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
