Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Claus Frimann.
-LA’t er en sjelden Lykke, at en Digter, der af sine Livsforhold
presses ind i en snaever Af krog, netop her staar ved sin Poesis Kilde.
Dette var Tilfaeldet med Claus Frimann. Da denne ypperlige Folkesanger som
ottiaarig Olding udgav sin poetiske Eftersamling , talte han i sit Forord
med en vis Vemod om sit litenere Enftboerliv. Det anede ham mindst,
da an i Kredsen af den a;sthetiske 1 .iteraturs davserende ypperste
Dom-mere histnede (i Kjobennavn) besang det smalserske Troldhorn (Hornelen),
at denne Stenuglernes og Natravnenes Bolig skulde blive en v;esentlig Dei
af hans Embedsdistrikt, og at han skulde tilbringe 43 Aar i lens sorte,
kolde Skygger. Men det anede vistnok ligesaa lidet den beskedne Mand,
at netop her, hvor han folte sig udestengt fra »de ypperste«, havde han
selv tilsunget sig Hederspladsen blandt hin Tids norske Lyrikere, en Plads,
der sent blev anerkjendt, men nu er uanfegtet.
Claus Frimanns Levnetslob er snart fortalt. Han er en Presteson
fra Selo — Faderen hed Peter Harboe Frimann og Moderen Sara Coltl —
og er fodt den 15de Mai 1746. Han blir Student, Huslaerer, tager theolo.
gisk Embedsexamen (1768), blir atter Huslserer og saa personel Kapellan
hos Sognepresten til Volden paa Sondmor, den udmerkede Naturforsker
Dr. og Professor Hans Strom, over hvem han se nere (1799) skrev to
Sorge-sange, der blev afsungne efter Mindetalen 1 (.let Norske Videnskabers Selskqb«
I Aaret 1780 blev Frimann Sogneprest til Davikéns Menighed i Nord
fjord, og i denne Stilling virkede han lige til Aaret 1823. Der er nogen
1 .ighed mellem dette Levnetslob og Petter Dass’s; de to Prestemaind har
begge med godt Mod og Humor trodset Farerne paa Soen og — hvad
der er mere — Farerne paa Landjorden: hvor andre vilde gaaet aandelig
under, har de ikke alene hoklt sig oppe; de har sat disse primitive Forhold
i Sang, en Sang, der har gjort de res Navne uforglemmelige. Sam me
n-haengen mellem dem er med rette bleven paapeget; 1’orskj el len
for-klares blandt andet ved de forskjellige Tidsaldere, hvori de optrasder; der
er mange i sin poetiske Enfold og religiöse Folelse rorende Partier hos
Petter Dass; en Sluttethed i Formen og en Finhed i den poetiske Stemning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
