Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men gid den bære Torn og Nælder,
Fra forste Dag, fra fürste Stund,
Han dig uvenlig fælder,
Som raader for din Grund.
Hvad Under, mig er altid kiert dit Minde,
Hvad Under, jeg dig gierne seer igjen, —
Den forste Gang jeg Solen saae oprinde,
Da giennem dine Grene saae jeg den;
Den forste Green, jeg saae sig rorte,
Var den, hvormed du hilsed mig;
Den forste Sang, jeg horte,
Var Fuglens Sang paa dig.
Du saae mig tidt i din den brede Skygge
Nu tumle mig, nu binde Blomsterbaand,
Nu lidet Huus af dine Qviste bygge,
Nu rive ned igien med samme Haand, —
Et Forspil for min mandlig Aider —
Kun kort min Tanke-Bygning staaer,
Snart hoiest Onske falder,
Snart komne Lyst forgaaer.
Naar paa din Green sig satte hornet Ugle,
Skiult medende paa dens oppulket Bryst
Med mangen Piil, med mangen liden
Kugle
Jeg doved tidt dens fæle Spaadoms Rost;
Faldt den, hvor heldig jeg mig priste,
Tre Gange slog jeg den endnu,
Mit Bytte hver jeg viiste,
Og hængte den til Skue.
Hvor floi de hen, de muntre Ungdoms-
dage?
I dette Bryst hvor lob da Blodet let!
Jeg lob i Kap langt fremad, langt tilbage,
Knap pusted jeg, og aldrig blev jeg træt;
Da med de smaa halvvoxne Piger
Jeg dansed let om dig, mit Træ;
Alt tyngre Foden stiger,
Alt stivner nu mit Knæ.
Endnu engang, — mit kiære Træ, staae
rolig!
Ei hvæsset Staal, ei Lynild fælde dig!
Beskvg i Fred min dyre Moders Bolig!
(Dig selv hun nu i Aider bliver liig)
Dig spared’ fire mine Eædre, —
En Haandfuld af dit morke Lov
Til Giengield burde hædre
Paa Graven deres Stov.
Hvad man kan blive.
Den Klogeste kan blive Giajk,
En Giiek kan blive klog;
Den Feigeste kan blive kirek,
Den Kiaekkeste et Drog.
En gammel Mand kan blive Barn,
Et Barn kan blive Mand;
En Helgen blive kan et Skarn,
Et Skarn omvendes kan.
Den Mand udi det hoie Huus
Kan styrtes dybt i Nod;
Opbneres kan en Lazarus
I Lykkens hoie Skiöd.
Thi bryst dig kun saa maadelig:
Ei mindste Orm foragt,
Selv denne hersker over dig,
Naar du i Muld er lagt.
Visse Faedres sieldne Lykke.
Lyksalig Mand, gift Aaret om, hvis Kone
Ei kasted Masken af,
Ei talte siden i en anden Tone,
End da him Haanden gav!
Lyksalig Mand, hvis fiortenaarig Pige
Ei nogen Naboe-Son
Med Haand og Mund: at hun ham ei
skal svige,
Forsikkret har i Lön!
Lyksalig Mand, hvis Son, naar han var
borte
Een Maaned eller to,
Fra Kiobenhavn tilbagekom med Skiorte
Og Rest af Christen-Trol
Vore gyldene Tider.
Vaagende, sovende, — alle Ting tænke,
Tanker udtære den feedeste Krop ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
