Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For 0iet smaa, for Glasset mindre,*)
Skiont hver af eder dog en Soel,
Den store Gud, hvad hedder han,
Som eders Fakler trender an?
Af Mörket naar han eder kalder,
Hvad er hans Sprog, hvad er hans Ord?
Hvad gior, af eder ingen falder,
Og knuser os og vores Jord?
Tal, blanke Chor! tal, lyse Tolk!
Om Himlens Gud for Jordens Folk!
Du Trcel, som blanke Muld tilbeder,
Skue denne blanke Herlighed!
Skue alle disse Stiernekiffider!
Kom hid, og knrel i Stovet ned!
Kom hid, Forn;egter! Morkets Ven!
Til Nattens Himmel see kun hen!
Hvor kan du, Tvivler! Irenger tvivle?
De Vidner skue i Himmeldragt!
Hor disses Rost i dette Stille!
Skue Lysets Gud i Nattens Pragtl
Kiend ham, som forer Stierners lirer!
Kiend ham, som heele Himlen brcr!
Du glimrende, du hoie Bue,
Du Stierne-strote blanke Blaa!
Ved dig en Aftenstund at skue
0 kan min Siel henrykkes saa,
Hvad Fryd skal da omringe mig,
Naar nsermere jeg kommer dig!
Alt synes jeg blandt eder vandre,
1 gyldne Kloder, der I gaae;
Indvaanere mig mode andre,
End dem, jeg her paa Jorden saae;
Af ingen Jord betynget meer
Hvor let mig om jeg svinger her!
Hy m ne.
(Efter Horatii Carmen seculare.)
Lysenes Fader, Stiemehrerens Forer!
Du, som Pa;aner fra dit Tempel horer.
Festens Indbyder, naar han det oplader,
Hor os, o F’ader!
*) Nemlig, naar de befragtes med Kikkerter.
Stille lad Ilden paa dit Alter briende!
Furien deraf Fakkelen ei t®nde!
Har du paa Jorden heiliget dig Bolig,
Lad den staae rolig!
Slaae ei med Svairdet Landet i din Vrede!
Heller lad ruste Svrerdet i sin Skede!
Freden velsignes, blidelig den smile!
Lienge den smile!
Medens bevaaget, uopkaldt til Feider
Landet saa hviler, Flidens Haand arbeider,
Landbarnet leger, gule Lok bekranser,
Synger og dandser.
Synger, og takker dig, som kroner Aaret,
Synger og beder: trives maatte Faaret,
Ungkoen brere, Ungekalven feedes,
Giv, hvad der bedes!
I Sig dine Gaver over os formere!
Jorden har mange, Himmelen har flere;
Lad dem forenes! Himmelen og Jorden
Krone vort Norden!
At ei allene Hundredaarets Fester
Hoit kunde synge HelligdommensPrajster;
Men at der äariig hores kunde Sange
Hundrede Gange!
Tvillingeriget er det ei dit eget? —
Maatte det stige, som det haver steget;
Maatte saa saligt intet under Polen
Sees af Solen!
j Giv vore Dottre yndelige Sreder!
i Giv vore Sonner Oldefredres Hseder!
Graanende gamle Haedersmaend og Viise,
Fred vaere disse!
Oldenborgsstammen blidelig velsigne!
Eegen i Dalen gid den maatte ligne!
Under dens stille fredelige Skygge
Boe vi saa trygge:
Under dens Skygge Konsterne sig samle;
Hilsende venlig vErlighed den gamle,
Kydskhed den stille, Mandighed den
fierme,
Langsom sig nserme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
