Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I sin dagligc Virksomhed var han lykkelig, fordi han omfatted den med
stor Kjaerlighed og var fortneffelig skikket til den. Han havde i 17S6 va;ret
med at stifte »Selskabet for Efterselgten« i Kjobcnhavn, og i dette Selskabs
Skole var han Laerer og senere Inspektor. Han siger selv om sit Arbeide
her: »Det betaler sig med en sod, henrykkende, uudsigeiig Fornoielse i min
Sjail, med en glad Bevidsthed, at jeg bidrager til at "jore Mennesker
lykke-lige og gode og oplyste, med den uskyldige Ungdoms Kjaerlighed og
Tak-nemmelighed, mod hvilket alt Penge kun er Gadeskarn.« Da han i
September 1794 var dod af Vattersot paa Frederiks Hospital, og hans Lig blev
baaret over Hospitalsgaarden, stod der en liden Flok Gutter, som var
kommen for at tage Farvel med ham. De fulgte ham ind i Ligkammeret, hvor
hans Ansigt blev blottet. En af dem trykkede hans kolde Haahd og
tak-kede ham taus for alle de Velgjerninger, han havde bevist ham. Det var
Adam Oehlenschläger.
Skulde Storms Hengivenhed for Born og deres Kjaerlighed til ham
ikke pege hen paa det samme Oprindelige i hans Natur, der skabte hans
Folkedigtning, men som forovrigt saa sjelden og sparsomt fremtraadte?
Bornenes stilfaerdige Hyldest ved hans Lig bringer Tanken hen paa de Dagc,
da han i Ungdom og Kjaerlighed var Naturen naer.
Legemets Opstandelse.
Den Laere, at af Jordens Skiod
Mit Legem engang skal opstaae;
O! jeg er lige vis derpaa.
For Graven jeg ei mere bæver,
Mig skrækker ei Forraadnelsen ;
Guds S011 har talt. Mit Haab jeg fester
I Blinde paa hans Myndighed.
Han er min Herre og min Mester,
Min Viisdom, Gtede, Roes og Fred.
Han siger: Jeg skal kalde dig
Af Graven ud; Stoel kun paa mig!
Jeg veed, jeg veed min Frelser lever,
Han skal opvaekke disse Been.
Som han opstod, skal denne Krop
Og reises ved hans Almagt op.
I Herlighed den skal fremtræde
Ved EngelenS Basuneklang
Ja Jesu! ja du Verdens Dommer!
Du skal af Graven kalde mig:
Forklaret da mit Stov fremkommer,
Og klsed i Glands tilbeder dig,
Bort Verden, Sandser, nedrig Lyst!
Min Hoihed banker i mit Bryst.
For Jesu Christi Dommersnede,
Og synge Lammets nye Sang.
Den skal ei mere felde Graad,
Ei ængstes meer af Dodens Braad.
Nei! karsk og stajrk som Himlens Borger
Den skal bespotte Lidelser,
Og Mangel, Nod og bittre Sorger
Dens Kraft skal ei fortaere meer.
Mit Stov! du kiere Deel af mig!
Hvad herlig Udsigt aabnes dig!
— — neu desint rosts
Neu vivax apium, neu breve lilium.
Hor.
Oprigtige Veninder,
! Som svige ei, naar Iis og Sne
Ode til mine Urtepotter.
Lad Vantroe dette Haab forkaste,
Som gior min Siel saa megen Fryd;
Lad indbildt Viisdom kun antaste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
