Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han blcv endelig i 1791 befordret til Kautokeino, men tiltraadte
aldrig dette Forvisningskald. Gencralauditor Wessel, en Broder af Digieren,
gav ham Skjeberg Kapellani i Akershus Stift, hvortil Wessel havde
Kalds-ret. I Aaret 1800 blev han Sogneprest til Eidanger (i Akershus Stift) og i
180S til Nykirken i Bergen. Era denne By modte han som Medlem af
Rigsforsamlingen paa Eidsvold.
Den Afsked, han i 1806 tog med Poesien, var ikke definitiv. Han
vedblev at skrive af og til, men udgav ikke senere nogen Digtsamling.
Derimod stiftede han sammen med Foss og Falsen Ugebladet : Den
norske Tilskuer . Da han var dod i Bergen den 2ide November 1821,
ud-kom dette Blad paa hans Begravelsesdag med hans Nekrolog, forfattet af
Sagen. Den bærer det stolte Motto af Shakespeare:
— — This was a nian !
Som Digter var han det ikke altid, det har vi seet, men hvad han
især manglede, det var, for at taie med en fransk Forfatter, dette: Han
for-stod ikke at gjore sin Smerte til vor; han forstod ikke at befri sig for den
ved at dele den ud til de uendelig Mange.
Den frie Mand.
E n () d e.
Bort jordiske Baand!
Höyt op over Stovet hvad haever min
Aand?
Mon Verdner, som vajlte sig 0111 i det
Blaae,
Mon Kiasmpeme hist, som blandt Skyerne
gaae,
Og forved sig jage den hvlende Luft,
Mon Fuglenes Qvidren og Blomstemes
Duft,
Kan Vresner, som ikkun for Sandserne
svieve,
Til Himlen mig hreve?
Ney, du er mig naer!
Din Hoyhed er min, og mit Hierte Dig
boer;
Der fodtes, der nreres din himmelske Ild,
O Frihed! saaledes jeg kalde Dig vil:
Ey Du, som liig Elskov ogLykken er blind,
Hvis Offer er Blod, hvis Belonning er
Vind,
Ney, Du, som var til, for Tyrannerne
blegned’,
Og Thronerne segned.
Du saae det, o Du!
— Min gladeste Dag vil jeg komme ihu —
Da, lyttende, spœd, om min Moder jeg
hang;
Skion var hendes Stemme, som Knglenes
Sang;
Din Vnde, din Hoyhed afbilded hun 111ig,
Og, da jeg svoer Lasten evindelig Krig,
Da dristige Vinger mod Himlen jeg spiilte,
Du signed’ og smälte.
Hist vinker Du huld
Til ham, som betvinger det mægtige Guld,
Og ham, som forsaniler i straatakte Boe
Mod, Sandhed og Venskab og Retfærd
og Troe,
Og hiin, giennem Taarer saa underfuld
skiön,
Som beder til Gud for sin Fiende i Lon,
Og ham, som gaaer nedstodt af hoie
F orræder
Bag Ploven, og qvæder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
