Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Lassercn, staar den hos Zctlitz i al sin Nogenhed. Det er ikke nok med,
at han ved fede Typer henleder Opmerksomheden paa den; at han
giver saa tydelige Paaskrifter som Saidelaäre No. 1, 2, 3 etc. — der er
ialt 9 Saedelaerer i anden Udgave af Bondesangene —; han har ogsaa en
Riekke, som bserer den lovende Överskrift »Undervisende Sange«, og hvis
Titler Intet lader tilbage at onske i Tydelighed. Der er Torbjorn den
Lade« og Peder den Driftige«, »Den fattige Thor og den rige 01e<, »Arne
den Ukydske og Ole den Kydske , »Reyer den .Krligc - og »Mikkel den
Falske . Da den sidste Herre ligger paa sit Dodsleie, tiltaler han sine
Naermeste saaledes:
»Kjtere, men besvegne Kreds!
O, hvor rolig og tilfreds
Skulde jeg henvandre,
Om jeg kunde sige Dig:
»Bliv din gode Fader lig —
Nei, lign alle Andre!
Noget saa Skraikkeligt kunde en Digter med Zetlitz’s overlegne Lune
skrive, naar han vilde pra_‘ke Moral. Yi anforer det forovrigt kun for den
kuriöse Modsaetnings Skyld; denne Modsaetning mellem den »fede og laskede«
Guds Tilbeder og Bondesangenes grinende, skeletagtige Moral er saa loierlig,
at vi hvert Oieblik har Lyst til at hore, hvor friskt det vilde klinge, naar
den vittige Zetlitz skrev en Vise over Moralisten. I og for sig er det intet
Saersyn, at en gediegen Digternatur fra hine Dage ofrer til Tidens Moloch;
thi til den samme Moloch blev der ofret rundelig — derom vil de
fore-gaaende Biografier have overbevist vore Laesere. Det Vzesentlige er, at der
i Zetlitz’s Poesi er en Kjérne, der giver ham en fuldkommen selvsLendig
Plads mellem Nordahl Brun og Claus Frimann. I lan har nemlig en
Dristig-hed, der ikke kan betegnes bedre end ved at nasviie Bellmanns Navn. Den,
som vil la;gge hans Viser ad acta med en svunden Tid, har ikke 0re for
den poetiske Natur, som klinger igjennem dem, og naar der er bem^rket,
at denne Natur ikke altid frembringer polerede Vers, saa kan hos en rig
Begavelse selv Skjodeslosheden undertiden have sin Ynde; af Oieblikkets,
den »uvaskede Guds« Sanger kraever man desuden ikke en fuldkommen
korrekt Fremtraeden.
Zetlitz var Prest — forst i Ly paa Jsederen, saa i Yigedal (Ryfylke)
og endelig i Hviteseid i 0vre-Telemarken, hvor han dode den I4de Januar
1821. Han var forst gift med Maren Elisabeth Hull — den tidt besungne
Elisa, hvis Tab han i Digtet »Drommen til Elisa« ligesom har forudanet
— senere med Christiane Sophie Fasting v. Krogh.
Zetlitz s »Samlede Digte« udgaves i 1825 af Schwach. Ileri er dög
ikke optaget hans »Psalmer (1795), Sange for den norske Bondestand«
(1793) og Ni Sange for den norske Armé«, der tryktes i Trondhjem 180S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
