Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Nattens Forbud, Tusmorket, laae
Paa halve Jorden, og den var roelig,
En Glands med Eet jeg i Østen saae,
Gud Evan kom fra Olympens Boelig,
Kun sielden vasket,
Men feed og lasket,
Han nedad Fieldet barfodet träsked,
Og ravede.
Han nærmed sig til det Sted, jeg sad
— I Gudens Aasyn stod malet Glæde, —
»Søn! sagde han — du bør være glad,
Lad Patrioten forgieves græde,
Naar Ondt kun lykkes,
Naar Landet trykkes,
Og Retten selv af dens Tiener rykkes,
Saa tøm dit Glas.«
Jeg tog hans Bæger og tommed det,
Og glemte Landet og Landets Daarer,
Jeg fandt, at Narren har stedse Ret,
Som spotter med Heraolitens Taarer,
Jeg hylded Glæde,
Forsvor at græde,
Og loved Evan, jeg vilde qvæde
Kun ham til Roes.
En Flaske Viin er og mere værd
Fnd al den Velstand, en Tydsker skaber;
Men troer man Tydsken paa hans Gebærd,
Og vinder han, medens Landet taber,
Jeg Evan lyder,
Min Viin jeg nyder,
Og leer ad den, som blir.sn)’dtogsnyder —
Giør I som jeg.
Hvordan jeg er.
Jeg er saa glad, som nogen Mand
Paa denne latterlige Klode,
Thi Norge er mit Fødeland,
Og derfor er jeg vel tilmode,
Og Frihed, Skiemt og Glasses Klang,
Er gierne Emnet i min Sang.
Min Sang er jevn, og maaskee lav,
— Derom den kiere Læser dømme —
Jeg er hans Tiener til min Grav,
Hvis han mig gunstig vil berømme;
Men finder han mit Arbeid slet,
Nu Herre Gud! saa faaer han det.
Den Krands, Elisa rækker mig,
Opveier alle Laurbærkroner,
Naar Fader Evan viser sig
Med fulde Glas og raske Toner,
Jeg Roes og Dadel glemmer let,
Jeg synger, drikker, leer mig mæt.
Hvad Skiebnen har udseet mig til,
Er mig en uforklaret Gaade;
Hun giore af mig hvad hun vil,
Man faaer dog lade hende raade
-Kun det, at være glad og frie,
Det vil jeg gierne raade i.
Jeg kryber ei, da var jeg gal,
For hin uværdig Lykkens Yngel;
En Slyngel paa en prægtig Sal
Er derfor ei desmindre Slyngel,
Og Titler aldrig giore kan
Cartouche til en ærlig Mand.
Jeg har en Vane, som er slem,
Og gid jeg kunde den forlade,
Jeg vandrer, som om Dagen, frem,
Og bruger ingen Figenblade;
Og ond og god, og som jeg er,
Min Ven og Fiende mig seer.
Naar Næringssorg anmelder sig
— Poeters Brød er karrig skaaret
-Jeg trætter Himlen ei med Skrig,
Ei tosset rykker af mig Haaret,
Det levner jeg til min Frisør,
Han sligt med mere Lempe giør.
Er Flasken tom — saa blir den tit
For den, sit Glas vil ofte fylde —
Og stopper Penge og Credit,
Min Seneca, fra støvet Hylde,
Jeg taer med dybe Sukke ned
Og læser om Taalmodighed.
Paa Grund af dette haaber jeg,
At Verden mig en Yiis skal kalde,
Der gaaer Naturens jevne Vei,
Og blander Sødt i Livets Galde,
Og Dagen, som den kommer, ta’r,
Og ingen selvgiort Kummer har.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
