Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Intet Under, at det Billede, som den norske Literatur frembyder i
Tiden naermest efter 1S14 er, som det ér. De gamle er affaeldige, og de
unge ved ikke bedre Raad end at kopiere deres Aflfeldighed. Drikkevisen
og Selskabssangen, som det forrige Aarhundredes Klubliv og
Selskabelig-hed havde udviklet, vedbliver at sa:tte de norske Penne i Bevaigelse, og
den patriotiske Begeistring for Odelsretten, som liavde fremkaldt en saadan
Rigdom af Vers i forrige Aarhundrede, er fremdeles det staaende Thema i
den Flom af patriotisk Lyrik, som den nyerhvervede Frihed fremkalder.
Det er de gamle Tanker og de gamle Former, der gaar igjén, matte og
aftaddige. Kndnu staar August Lafontaine som det bedste Monster for
de unge; Maurits Hansen begyndte sin Forfattervirksomhed med at
efter-ligne hans Fortaellinger. Fndnu i 1820 kan ikke Goethes »Werther; blive
oversat paa Norsk, uden at en Overs;ettelse af Nicolais Parodi
oieblikke-lig folger den i Haslene. Saa sent som i 1818 finder Racine, den
den-gang överalt ringeagtede Racine, en norsk Oversietter i Johan Storm Munch,
og Bjerregaard udtaler sig samtidig om denne Oversasttelse, som om han
havde vaeret en Olding paa otti Aar, ikke en ung Mand paa nogle og tyve.
Racine staar for Bjerregaard et Trin hoiere end andre Digtere; han
paastaar, at urimede Vers ikke er andet end Prosa, akkurat som
Klop-stocks norske Modstandere havde paastaaet ved Midten af forrige
Aarhundrede; han henviser til det franske Akademi, til Leopold og Selskabet
for de skjonne og nyttige Videnskabers Forfremmelse som de hoieste
aesthe-tiske Autoriteter og raader Oversaéttercn. der efter hans Mening ikke formaar
at naa saa hoit som til Racine, at noie sig med at overssette lavere staaende
Forfattere, f. Ex. Schiller, hvis »Don Carlos« efter hans Mening ikke er
andet end en Bagatel. Jeg henviser til hans Vers Til Athalias
Over-saetter;*) intet oplyser bedre Literaturstandpunktet i Tiden nairmest efter
1814 end disse Vers af en Forfatter, der var tolv Aar yngre end
Oehlen-scli lager. Man havde forsovet sig, og medens man endnu herhjemme skrev
sytten hundrede og den Tid og troede, at Solen stod stille, var man
kommen et halvt Aarhundrede agterud for det ovrige Europa.
Men netop paa denne Tid begyndte man ogsaa at gjore de forste
Forsog paa at indhente det forsomte. Forst og fremst straebte man at
komme i et n;ermere Forhold til Tyskland. Allerede i 1813 var Schillers
Don Carlos bleven oversat, og i 1820 lulgte som sagt en Oversa:ttelse af
Werther. Fra samme Oversaetters Haand udgik samme Aar en
Over-sa^ttelse af Madame de Staels Bog om Tyskland, hvis sympatlietiske
Forstaaelse af den tyske Literatur var ligesaa skikket til at udrydde
For-domme i Norge som i Frankrig. Dertil kom, at en af Samtidens mere
frem-traedende tyske Forfattere, Henrik Steffens, var norsk af Fodsel, og den
Rolle, han spillede i sit nye Fsedreland, vakte selvfolgelig Opmerksomhed
herhjemme, baade for ham og for den Literatur, han tilhorte.
*’ Bjerregaard: Digtninger, Side 353.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
