Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arbcidc paa sin egen Udvikling afbrodes, netop som det skulde begynde, og
siden havde han ikke Tid til at indhente det forsomte. La;g alt dette
sammen, og De vil forstaa, hvilke uovérvindelige Hindringer hans Talent
havde at kjaempe med, og livor naturligt det var, at han forlod Verden,
uden at have frembragt et eneste Arbeide, der har Levedygtighed nok til
at b a.1 re hans Navn nedgjennem Slegterne. Saaledes gaar det jo nzesten
altid under slige Omstonidighcder. Naar Talentet maa gaa for Plogen,
maegter det ikke at flyve opad som Pegasus i Schillers Digt, og naar
Digteren har fort en Tilvaerelse som den, Goethe har skildret i »Künstlers
Erdewallen«, bliver Efterslegtens Forhold til hans Verk sjelden saa gunstigt
som i »Künstlers Apotheose«. Ulykken er, at under slige Omstamdigheder
faar de fleste Kunstnere aldrig sin Venus Urania faerdig. Maurits Hansen
har ikke efterladt os sin. Det er merkeligt, at han har efterladt saavidt
meget, som han har gjort.
I Dåtidens tyske fortajllende Literatur var der tre Hovedretninger,
der alle fandt en Efterligner i Maurits Hansen. Den ene var udgaaet fra
Goethes Ungdomsarbeide, Skuespillet »Götz von Berlichingen«, hvis
kraftige og friske Skildring af Middelalderens Ridderliv fremkaldte en hel Flom
af Romaner, hvori Ridderlivet og Middelalderen forherligedés. Den anden
Retning udgik fra et dramatisk Ungdomsarbeide af Schiller, Die Räuber ,
der bragte en hel Haerskare af poetiske Rovere og Forbrydere til at storme
ind i Literaturen. Ilvad Goethe og Schiller i sin Ungdoms Stormtid
havde slynget ud, gik som Ridder- og Roverromantik igjen hos
Roman-tikerne i overdrevne, fordreiede og karikerede Skikkelser. — Endelig havde
den vaagnende tyske Nationalfolelse udviklet en Begeistring for den
ger-maniske Oldtid, der fik Luft i urgermaniske Dramer og i romantiserede
Fremstillinger af den nordiske Sagatid.
Ridderromantik, Roverromantik, Sagaromantik — med disse tre Ord
er Trefjerdedele af Maurits Hansens novellistiske Produktion betegnet.
Til disse Kategorier horer forst og fremst hans historiske Romaner
og Noveller, der allesammen er lavede efter den tyske Opskrift. Istedetfor
at va;re poetiske Forstehaandsarbeider, fremgaaede af personligt Kjendskab
til den skildrede Tid, er de literaere Andenhaandsfrembringelser og intet videre.
Herben horer ogsaa hans Forsog i Sagastilen. Man har paastaaet,
at disse Forsog var Efterkommere af Suhms nordiske Fortaillinger fra
for-rige Aarhundrede;*) men Paastanden er falsk. Det er Fouqué og ikke
Suhm, som har inspireret Maurits Hansen. Det attende Aarhundredes
SagafortaMling var rationalistisk, Maurits Hansens er romantisk, det vil sige
fantastisk og supranaturalistisk. Suhms Fortaillinger betegnede trods
Tids-alderens Pletter en Tilnaermelse til Sagastilen, og de vidner om et
betyde-ligt Kjendskab til den nordiske Oldtid, hvad man jo ogsaa maatte vente af
en Forfatter som Suhm, der selv var Historiker af Fag. Baade i stilistisk
*) 1.. Dietrichson: Omrids af den norske Poesis Historie II, 27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
