Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efteråt Bjerregaard, som er ibdt den iste Januar 1792 päa
Ringsaker, havde taget Artium i Kjobenhavn (1809), blev han endnu nogleAar i
Danmark. Da Norge var bleven skilt fra dette Land, da Nordmsendene
havde erld.xrct sig selystsendige, og Krigen med Sverige var udbrudt, vilde
Bjerregaard vende hjem - fora t staa det betrangte Faedreland bi«. Men da
han ved Midsommartid i 1814 satte over Havet i aaben Band, blev han
og hans Reisekamerater opsnappede af den svenske Fregat .Camilla«, og
forst efteråt den bckjendte Konvention var sluttet (i4de August), slap han
fri fra det svenske Fangenskab. Om det Forhor, han og hans Kamerater
underkastedes, efteråt de var satte iland, fortaäller han selv saaledes:
i Mand for Mand blev vi indladte og examinerede af Lagmand
Steenberg. Forhoret var skarpt, da man, vi vide ei paa hvad Grund,
for-modede os at vaere andre Personer end de, vi udgav os for. Kapt. Arntzen
angav sig strax som Ofticer. Vi tre Andre var Studenter og havde Pas
som saadanne; men det hjalp ikke, — vi skulde med Vold og Magt vas re
Officerer; ja man paastod endog, at vi skulde have medbragt Depescher.
Forgjaeves fremlagde vi vore akademiske Borgerbreve, forgjaeves tilbod vi
os at underkaste os en Examen; man vilde intet hore.––Vi bleve
derefter forte i vort Nattekvarter, det saakaldte sorte Hul, et Sted, som
ellers bliver brugt til Arrest for grove Forbrydere blandt Marinerne. Et
Sengested for een Person, uden noget videre, selv uden et Knippe Halm,
tilligemed Bamke og et lidet Bord, Alt skiddent indtil Ekkelhed, udgjorde
dette Vaerelses Ameublement–.«
Sic juvat meminissc dolores, siger det latinske Ord: Saaledes kan
man glaxle sig ved at huske Smertcn. Mon Minderne fra dette
Reiseeven-tyr har foresvaevet Bjerregaard, da han en halv Snes Aar senere skrev sin
bckjendte Forhorsscene i »Fjeldeventyret«, livor Ovrigheden ogsaa med
Vold og Magt vil gjorc de lystige Studenter til andre Personer end det, de
virkclig er. Vi ved det ikke, men vi har dog villet stille denne alvorlige
Situation i Digterens eget Liv ved Siden af den tilsvarende lystige i hans
bedste Digtning, idet vi blot bemerker, at Veien mellem Oplevelse og
Digt-ning ikke er en Linje, der mathematisk kan udregnes, at den naaes gjennem
Idéassociation, og at denne Idéassociation tidt har va; re t forunderligere
end her.
Bjerregaards Syngespil »Fjeldeventyret , hvortil Waldemar Thrane
som bekjendt har komponeret en frisk og sserdeles virkningsfuld Musik,
udkom i 1825, samme Aar som Johan Ludvig Heibergs forste Vaudeville
opfortes i Kjobenhavn. Idéen — nogle unge Studenter, der er tilfjelds og
fanges som Forbrydere af den dumme Underlensmand — er dristig, men
for et komisk »Syngespil« fortraeflfelig, og det er engang, om vi ikke husker
feil, bleven bemerket, at naar en saa absolut Lystspilnatur som ilostrup
senere liar grcbet — ikke laant — netop den samme Idé, er det kun en
Kompliment for Bjerregaard. Dette er fuldkommen rigtigt. At der hos
den norske Dilettant maatte vise sig Brist i Idéens kunstneriske Udlorelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
