Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af „Fjeldeventyret“.
Syngespil i to Acter.
P e r s o n e r 11 e.
Lensmand Ostmok.
Marie, lians Datter.
Ragnhild, hans Sesterdatfcer.
Mons 0STMOE, hans Broderson.
A I.REK.
FlNRERG.
Hans en.
SOREXSKRIVERKN.
Aagot, en Fjeldpige.
Bonder af bégge Kjnn.
Scenen er i en af Norges Fjeldegne.
Forste Akt.
Anden Scen c.
Marie. Ragnhild. Mons (med en gammel
Kaarde).
Mons (affecterende ct rtannet Sprog).
Min allerdeiligste Cousine og
udkaa-redeBrud! Efter Tingenes nu for Tiden
vrerende BeskafFenhed, kommer jeg til
Uig for at gjore min — min —
Afskeds-besogelse — Visit — vilde jeg sige —
og bede saa mye vakkert om — for
seer Du! — Omstaindighederne fordre
min personlige Naervrerelse — og da —
Marie.
Hvad vil alt dette siger hvad er det
for en Comedie, min Herr Cousin og
ikke udkaarede Brudgom opforer idag?
M o n s.
Ingen Comedie, I )ydzirede; jeg er en
Rettens Betjent og vel renoveret
Under-lensmand, — og det er ikke Lag paa
det, jeg kunde vel raake til — jeg vil
sige — Tingene kunde vel tage en
saa-dan Vending, at jeg blev Overlensmand
med. Hvad siger min lille gudsengelske
Cousine om det? men for Tiden og
pro-tempora er jeg kommen hid for at tage
en hjertebrrekkende Afsked med min
deiligste Engel! Krigsbasuneren lyder;
i Kraft af mit Embede er jeg udseet til
An forer for den Armee, som i Fölge
Lovens 6te Bogs <;de Ca]), iate Art.
skal eftersrette, fange, paagribe og
fnengs-lig anholde de Stimasnd, som have sogt
Fjajlster i vore Skove og Ssetermarker.
Seer Du nu, hvad jeg er for en Mand?
Derfor er jeg kommen for at udbede
mig min skjonne Frestemoes hvide Haand
til Afsked.
M arie.
Det var ogsaa noget at gjore saa
megen Larm over. Jeg syntes, Du gjorde
bedre i at Du skyndte Dig at komme
afsted, istedetfor at staae her og holde
naragtige Taler.
M o n s.
Men Marie da! Du veed jo, hvad
Forhold der er mellem os.
Marie.
At vi ere Sodskendeborn! jo det veed
jeg; men Hr. Underlensmanden veed j
i ogsaa, at der hverken er eller nogensinde
bliver noget andet Forhold mellem os.
Mons.
Sagde Du det Du? Men jeg kjender !
nok den, som skal faae Dig til at synge
en anden Vise; det kan Du troe. Din
Fader har nu engang lovet mig, at jeg
skulde faae baade Ombud og Gaard og
Dig paa Kjobet — og derved bliver det.
Marie.
Mig paa Kjobet? — Jo det er en
galant Elsker! — Aa nei, kjære Mons!
om Du var ti Gange saa god som 1 )tt
er, saa kan Du være vis paa, at der
i dog alligevel ikke bliver noget af.
Mons.
Pyt! Bynykkerne sidder vel i
Jom-j fruen endnu. Dem skal vi nok faae ud.
Hun synes vel bedre om disse krusede
¡ fine Cabelererne derinde. Jo det er
nogen nette Gutter! Jeg æstimerer dem
ikke saa meget som saa. Nei da er en
Lensmand en anden Kagse. Det er en
Mand, som har Anseelse — (stolt) og Ind- i
flydelse i sin Kreds, og som spiser sin
Steeg og drikker sin Doctor og Punsch,
naar de maae være glade ved at have
Potetes og Tyndtol. — Men lad os nu
ikke harselere kengere? Kom nu med
Sukkernæven ! Lad mig ikke drage i
Krigen uden at faae i det Mindste et
0iekast, som kan styrke mit Mod.
Mari e.
Gaae din Vei ! Din Armee venter Dig.
M ons.
Bare et Kys paa Haanden. Fanden
stege mig, er det ikke mit Alvor.
Marie.
Plag mig nu ikke.
M o n s.
Til Afsked!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
