Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A agot (grwdende).
Eg inkje dessa Karein kjendte,
Aa kjcere vcne Iret meg gaae.1)
Mons.
Nei, nei, Du med at vidne maa.
F’inberg (til Aagot).
Frygt ei, man intet Ondt Dig gjor.
A agot.
Eg ailder va sjaa Liesmain for.-2)
M o n s.
Kom Gutter, nu vi hjemad gaaer.
(for sig;.
Nu Ombudet jeg sikkert faaer.
A11) ek, I" in ber g,
II anse 11.
Afsted, afsted, det
her-ligt gaaer.
En lystig Spas os
fore-staaer.
B o n d e r n e.
Afsted, afsted, vi
hjemad gaaer.
Snart Tyvene siu Lon
nu faaer.
(De gaae, omringede af Bonderne, med Mons i
Spidsen).
Anden Akt.
N i en de Sccne.
(Stne lios Lensiuaiul,’)!. I et, Hjorne et deekket
Bord; i Förgrunden bringes et Bord med Stole for
Dommer og Laugrette).
Marie og Ragnhild (komme med Frukosten).
L ens man d e n (fra en Sidedor).
Skriveren kommer. Min Hat! min
Hat! Hvor er min Hat? — Jeg maa
tage imod ham.
Ragnhild.
Her er Hatten Morbroder!
(Lensman-den gaaer). Men hvad er det Du siger
Marie? — en af Arrestanterne er din
Kjrereste? — Hvorledes ;r han da
kommen i Skoierfolget ?
Marie.
Veed jeg det? — Men de sagde, at
det Hele er en Comedie. Rimeligviis
ere de ikke mere Skoiere end Du og jeg.
Ragnhild.
Men de laae jo dog i Skoven.
Marie.
Horle Du da ikke, hvad Sreterpigen
fortalte om dem? Det er vel nogle
unge Mennesker, som har gjort en
Fjeld-vandring, for at tegrie og botanisere; og
Mons’s Dumhed er Aarsag i, at de ere
blevne grebne. — Jeg skal ikke nregte,
jeg blev lidt bange, da jeg saae ham;
men jeg fattede mig snart igjen, thi jeg
’) Jeg ikke disse Knrle kjendte,
<’ kjcere, vakre, lad mig gaae.
’) Jeg aldrig var hos Lensmand for.
vidste jo nok, at Wilhelm ikke kunde
vaere nogen Forbryder. Nu skal de
snart under Forhor, og da haaber jeg
Alting vil faae en glredelig Ende.
Tiende Scene.
De Forrige. Sorenskriveren. Lensmanden.
Mons (b:erer en Vaiske med Protocollen).
Trio.
Lensmanden.
Velkommen til mit ringe lljem,
Ilr. Sorenskriver!
M o n s.
Vi tjene Staten, tjene Dem
Med megen Iver.
Begge.
Vi vores Reverents Dem gjor.
Mons.
/Erbodigst —
Lensmanden.
Som sig hor og bor.
Begge.
Trcs-humble servitciir!
Sorenskriveren.
O spar paa Deres Complimentér,
Jeg cllers dem betale maa
Med Renter og med Rentesrenter,
Og der blier ingen Ende paa.
M o n s.
Konind min ringeste Person
Dog gunstig Deres Protection.
Len sman den.
Jeg vil ei rose ham,
Men gid jeg faae en Skam,
Ilar han ei dertil gjort sig va?rdig —
Mons.
Ja jeg har viist 111ig flink og föerdig!
Jeg — Jeg grebet dette Pak.
Sorenskriveren.
Nu — der for skal Du have Tak.
L e n s 111 a n d e n.
Maa jeg et lille Glas Dem byde?
Det a*gte Dry Madera er.
M o 11 s.
Vil De en lille 1’rokost nyde?
Strax kommer den paa Bordet her.
Sorenskriveren.
For tidlig er det nu at nyde;
Bi, til Forhoret fairdig er.
Lens m a n d e n.
Men et Glas Viin — (drikker) jeg har den .Ere —
Mons (drikker).
Jeg har den .Ere ligesaa!
Sorenskriveren.
Skaal, Skaal! — velan, det faaer saa va;re;
Men saa vi Retten srctte maae.
Naar forst Forhoret er forbi,
Da Frokosten indtage vi.
Lensmanden og Mons.
I)a Frokosten indtage vi,
Og den skal extra bli.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
