Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
merater havde nu faaet disse romantiske
Nykker i Hovedet.
Soren skri veren.
Tie romantiske Slaver! det har jeg
aldrig för hort.
Finberg.
O, Hr. Sorenskriver! Der gives
ingen mere romantiske Subjecter end netop
Rovere og andet sligt Pak. Husk paa
Rinaldo Rinaldini. Mine Kämmerater
ere nu saa romantiske, at de kan leve
af bare Maaneskin og Regnbuefarver;
mig arme Djsevel havde de altid noget
at udsiette paa, fordi jeg af og til vilde
have lidt solidere Kost.
Sorenskriveren (sagte).
Det er en underlig Patron. (Hoit)
Hvor Icenge har 1 opholdt Eder her i
Fjeldene ?
F i n b e r g.
Skam faae den, der veed. Jeg har
ikke hoklt saa nöie Regnskab over det,
og desuden veed De jo vel, at deroppe
er der najsten ingen Forskjel paa Nat
og Dag. Jeg har levet Minuter, der
sliebte sig hen som Uger, og Uger, der
floi som Secunder, og da seer De selv,
der er ikke at tainke paa nogen ordentlig
Tidsregning.
Sorenskri v eren.
Nu har han faaet Munden paa Gang.
Du tilstaaer altsaa, at Du er Ole
Hoi-land?
Fin berg.
Kan det interessere Dem, hvorfor
ikke? Et Navn er en Lyd, der kun
tjener til at skille den ene Person fra
den anden: ligemeget kan det vaere,
hvilket man giver mig, naar jeg blot
faaer eet.
Sorenskriveren.
Du förer et Sprog, synes mig, som
man ikke skulde vente af Dig.
Finberg.
Hvad venter De af mig?
Sorenskriveren.
Ikke meget Godt; — Du er bekjendt
nok, min kjnere Ole!
F i n b e r g.
Det skulde glsede mig. Jeg har altid
önsket at gjore mig bekjendt. Men
des-vajrre frygter jeg for, at mit Renommee
endnu ikke er kommet synderlig langt.
Sorenskriveren.
Du horer, jeg kjender Dig. Jeg
veed, hvilken gjennemdreven Spitsbube
Du er, og hvor vanskeligt det hidtil har
vjeret at holde paa Dig.
F i n b e r g.
Ja det har mere end een skjon
Jom-frue maattet sande.
Len sma 11 den.
Og mere end een Lensmand; men
bie — fra Lensmand 0stmoe kommer
Du ikke saa let. Forstaaer Du mig?
F i 11 b e r g.
Ja jeg veed, De er en god Vert;
men mig drikker De ikke saa let under
Bordet. Jeg har vairet med for. Men
velan! lad det gjrelde en Pröve.
Lensmanden.
Ja om jeg har gode Jern.
Fin berg.
Gode Vine, vil De sige.
Sorenskriveren.
Husk paa, Du staaer for en Ret.
F i n b erg.
Ja Gud give det var en Ret god
Dyresteeg, — for det er min Li»ret.
Sorenskriveren.
Husk, vi har Midler at tvinge Dig.
— Du forvserrer kun din Sag ved sligt
Gjaekkerie. Bekjend heller aabenhjertig
din Bröde og fortryd den oprigtig.
Fin b erg.
Hvad skal jeg bekjende? man har
endnu ikke spurgt mig om nogen Bröde.
Sorenskriveren.
Hvad har Du bestilt i Fjeldene her?
Finberg.
Allehaande.
Sorenskriveren.
Har Du ingen Tyverier begaaet?
Fin b erg.
Jo mange.
Sorenskriveren.
Hvad har Du stjaalet?
F in b e r g.
Dage fra vor Herre og Kysse fra
Sreterpigerne.
Sorenskriveren.
Vil din Slyngel kaste Retfserdigheden
Sand i 0inene?
Finberg.
Det vil lidet nytte; for den er jo
blind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
