Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af cn langt kraftigcre Art var den polemisk-kritiske Afhandling,
Welhaven i 1832 udgav under Titelen Henrik Wergelands Digtekunst og
Polemik ved Aktstykker oplyst«. Her gjor han udforlig Rcdc for Striden,
og han soger at forklare og begrunde sit Angreb paa Wergeland, idet han
leverer cn voldsom og absolut fordommonde Kritik af alt, livad denne indtil
da havde skrevet. Skriftet er et Stridsskrift, og som saadant har det
literaer-historisk Interesse, idet det viser, til hvilken Voldsomhed Striden havde naaet.
Som kritisk Arbeide cr det derimod forfeilet, idet Forfatteren fuldstaandig
mangler S)’ii for det Glimrcnde og Geniale, der trods alle Mangler
udmser-kcr Wergelands Ungdomsdigtning, og dcrfor indskrzenker sig til det lette
og ikke synderlig lonnende Arbeide at samle såmmen og latterliggjore alle
de Feil, hvoraf de forste Wergelandske Arbeider vrimler. Det blev da
og-saa grundig og omliyggelig gjendrevet af Wergelands Fader, der i Henrik
Wergeland försvaret som Digter og Menneske leverede et Modskrift, som
trods enkelte pedantiske og udtvserede Partier viser en langt finere kritisk
Evne og en langt mere udviklet literaer Indsigt end den, Angriberen var i
BesiddelSe af. Ikke desto mindre har vistnok Welhavens Kritik gjort sin
Nytte, idet dens skarpe og klare Paavisning af Feilene har bragt Wergeland
til at liolde bedre Udkig efter de Skjasr, livorpaa han under sin vilde
Seilads for fulde Seil saa ofte havde lobet sig fast.
Da Vidar var gaaet ind, modte Welhaven atter alene paa
Kamp-pladsen, og nu var det ikke hare Wergeland, det gjaldt, men liele den
Retning, han tilhorte. »Norges Dajmring« samler i en Sum alt, hvad Welhaven
og hans Meningsfeller havde at udsaette paa den folkelige og nationale
Be-vaegelse. Dens Patriotisme klandres som hul og fraseopblaest,
Antidansk-heden bekjaempes, Sclvstaindighedsbestra;belscrne fremstilles som
Bestne-belser for at strenge Norge ude fra den europaiiske Kultur, og det liele Liv
lier lijemme skildres som tomt og aandsforladt. Det var en djserv og modig
Bog, livis Kritik var vaekkende, selv om den ikke altid var berettiget. En
n\’ Opblussen af Striden blev naturligvis Folgen. Under denne Episode var
det fomemmelig Welhaven, det dreiede sig om; han blev kaldt en
Lands-forrseder og hans Skrift et Nidskrift mod héle Nationen, ja enkelte Stcdcr
höitideligholdt man endog Frihedsdagen med höitidelig at opbraende de
Exemplarer, man kunde faa fat i. Det var gamle Nicolai Wergeland, som
havde undfanget denne frisindede Plan og opfordret Folk til at
gjennem-lorc den.
Henrik Wergeland tog ikke synderlig aktiv Del i »Daemringsfeidcn«;
han fortsatte ufortrodent sin Virksomhed i Folkeoplysningens og
Folke-opdragelscns Tjenestc.
»Folkebladet« var gaaet ind; men »For Almuen« blev fortsat, indtil
han i 1835 havde det Mod at overtage Redaktionen af selve »Statsborgeren«,
tiltrods for at Bladet under den forrige Redaktion havde havt et saa
daar-ligt Rygte, at det at redigere det, efter Wergelands eget Udtryk i sine
Livs-erindringer, omtrent var »som at tage Styret paa den Lorje, clcr forer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
