Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De to Aander.*)
(Af „Skabelsen, Meunesket og Messias“.)
(Pliuu-Abiriel og Ohebiel over den dampende
öde Klode.)
Phun-Abiriel.
Se Rummets bugnende Bug har atter
en ny Verden fudt, en ny Gaade.
Ohebiel.
Nedknad, tilbed i Guds friske rygende
Fodspor!
Phun-Abiriel.
Er Gud i denne Klump: Skal den til-
bedes?
Ohebiel.
Han Dyndet har belivet. Se det aander!
Phun-Abiriel.
Ja bojer eder, Aander! ja for en dod Gud,
siden den sande er navnlos og usynlig!
for denne Forraadnelsens ode Triumfport,
til Dodens Fest opreist, som snart
begynder
med forste Grnes, der reiser sig i Dyndet
som Livets blomstrende Fane,
med Skabningens stolte Hrer
som Offerriekker i Midten af Toget,
der ender med Ormenes Seirherrefolge!
Ja bojer eder, Aander! Hist i Stovet
en Stotte var vor Gud; her er en Klode.
Se, Tegn og Tro — det Visse er nok
skjult
som Livsblodsdiaabe i Evigheds inderste
Hjerte —
er endnu eders Viisdoms Fostermelk!
Ja bojer Eder, Aander, for denne Klump!
Thi Eders Viisdom, som begeistret vilde
paa Udodelighedens morgenrode Vinger
igjennemflyve Rummets Vidder,
til Gud I saae, indtil hans Lyshav strommed
jer niert imode — se den standser, synker
i dette Dynd! Fra indbildt Seerhoide
af denne Klump, vil Aanden slnebes ned
i Afsinds Dvbder, grubler den derover;
og dens Lyksalighed vil splittes ad,
som Sky i Dugg, af denne dode Damp,
*) »Akadiel« betyder den Forstskabte af
Aanderne; »Phun-Abiriel* en
skept.isk-kraftfuld Aand; »Ohebiel« en af Kjierlighed
besjelet. »iioner« betyde hojere Aander.
som egger op dens Skarpsind saa forgjeves.
Jeg vil dog gruble, skjondt det mig for-
ta:rer.
Ohebiel.
Ak tvivlfulde Phuniel, min Sorg!
djaerve Abiriel, min Fryd 1
Phun-Abiriel, min Vemods Elskov!
Hvor uden rugende over dampende Klo-
der, for
Gud at belure — ja under Livets
Und-fangelse, —
finder min Sorg dig Abiriel:
Ph un-Abiriel.
Hvor er den Gud: Hans Kraft jeg seer
kun, horer
som Stovskyer Verdner suse i Hans Fod-
trin.
Jeg skuer did, men seer som forhen Intet.
Ak, Intet uden Sporets dybe Hvirvel,
hvoii til Afsind, uden at den drukner,
min Aand fordrejes. Ha, var ei min Tanke
saa let og tom, den, niork som denne
Klode,
synlig rullede frem, og Teg, som Gud,
da skabte.
Skjondt Aand, og skjondt jeg er,
hvorhelst jeg tajnker mig, flux flyttet hen,
dog naar jeg tienker »Gud«, og vil Ham
see,
da er jeg hvor jeg var da Tanken talte,
ombrust, bedovet af hans Verdner.
Ohebiel.
Dog skal, ulykkelige Aand, min 0mhed
din Grublen evig klarnende ledsage,
som Faklen, der i Mulmet modig trrenger,
igjennemborende Midnattens Hjerte.
Og jeg vil tale til dens Eensomhed;
dens vilde Sporgsmaal blidelig besvare.
Phun-Abiriel.
Ohebiel, du seer en Skygge sortne
min stjerneklare Form igjennem, fra
mit Indre sig udbredende — den er
min Graad, og denne er Abiriels Tak.
Ohebiel.
Betasnk da Daarligheden, at en Aand,
fra Stovet nys forlost, for tusind Omhvjelv
af Himlen siden, vil forlange
at see den Evige! Det naae kanhrende
de aäldste skabte Aander, som har levet
paa lrengst udslukte Stjerner, som Akadiel.
Betaank, at om duGraessets Spiren kjendte,
da holdt du Skabelsens Nogle i din Haand!
Men se, mens neppefodte Kloders Damp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
