Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvad som nyest jeg har digtet.
Og »Jodinden« jeg en Dag
liegger da paa Bordets Ende.
Den er ret i hendes Smag;
thi med hendes Egne ikke
hendes Kjasrlighed var endt.
Den i hendes milde Blikke
var for Arm og Fremmed ta;ndt.
— — O Lyksalige! nu maa
Du de 0mhedsarme, som
bundne i dit Hjerte laae,
frit i Himlen sprede om.
Men du glemme ei, at lade
Dine Ha:nder paa mig dvsele!
Sagte, skjondt som Rosenblade,
hvem ei Vindene afryste,
men som af sig selv neddale,
vil jeg fole dem, og knrele
under Din Velsignens tyste
nmme moderlige Tale.
Auktion over „Grotten“.*)
Xu skal jeg blive — o saa arm,
saa arm som ribbet Straa:
mit Huus og Grund,
min Ilest og Hund
skal saelges nu i denne Stund.
Men jeg har Noget i min Barm,
juristen ei skal naae.
Det er et Hjerte med et Slag,
jevnt som mit Stueuhr.
I al min Nod
en Viin saa sod
jeg har dog i dets dunkle Skjöd.
Begeistret er deraf hver Dag
min freidige Natur.
Men engang i min Ungdom gik
det kanskee lidt for fort.
*) I sinc forste Skribentaar havde \V.
paa-draget sig en Injurieproces, hvis Omkostninger,
da den efter 12 Aars Forlob blev paadomt ved
Overretten, truede ham med okonomisk Ruin,
hvorfra han dog ved en Vens opofrende
Mel-lemkomst blev reddet. Til Processens
Anled-ning sigtes i 3die Vers. (11. Lassens \nm.)
Af Bondens Ryg
en Igle styg
jeg vilde rive altfor snyg;
men selv jeg fik et giftigt Stik,
et Ar saa dybt og sort.
Kanhjende er det Övertro,
kanhrende ikke med;
men Tanken har
jeg ganske klar,
at for min onde Geist kun var
den giftige og sorte Slo
som Puppens Gjemmested.
Begyndt er nok Auktionen alt.
Ta;nd mig en Pibe nu! . . .
Rrek mig lidt Vand! . . .
Jeg er en Mand;
dog stundom svimler ogsaa Han.
Mit Huus er med min Sved betalt;
det kom mig blot ihu.
Kanskee nu i min Hytte skal
en Hoker faeste Huus.
Min kjnere Pult
skal blive skjult
af Flesk og Ost og Smor og Smult;
01 trilles ind i Grottens Hal,
Kognak og Spiritus.
Lad gaae! lad gaae! endskjondt jeg for
mit vakkre lille Huus
saae ödelagt
af Iklens Magt,
af Lynild tversigjennem jagt.
Til Vaaren ligger dog et Slor
af Blomster paa dets Gruus.
Lad Huset gaae! men Brunen skal
en rerlig Kugle faae . ..
Her er en Hud . . .
Kom, gjor et Bud!
Det Hul ei skjaemmer Tingen ud.
Men kjob min Hund ei; dit Befal
den vil dog ei forstaae.
Jeg finder vel et Tag et Sted;
og er det ikke nok?
Snart fire Bord
og sex Fod Jord
er nok for aldrig en saa stor.
Min Genius skal flytte med,
min Viv, min Duefiok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
