Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ofte slyngede de Fvrige sig efter mig.
Det var som at vaere elsket af Princesser.
Men jeg flygtede: Anemonen, Foraarets Datter, havde min Tro.
O vidn da, Anemone, som jeg fyrigen har kncelet for!
Vidner, foragtede Lovetand og Leerfivel,
at jeg har agtet eder meer end Guld, fordi I ere Foraarets Born!
Vidn, Svale, at jeg gjorde Gjiestebud for dig som for et hjemkommet
for-tabt Barn, fordi du var Foraarets Sendebud.
Sog disse Skyers Herre og bed, at de ikke laanger maae ryste Naale ned i
mit Bryst fra deres kolde blaae Aabninger.
Vidn, gamle Traj, hvem jeg har dyrket som en Guddom,
og hvis Knopper jeg hvert Foraar har talt ivrigere end Perler!
Vidn Du, som jeg saa ofte har omfavnet
med en Sonnesons-;ons /Erbodighed for sin Oldefader.
Ah ja, hvor tidt har jeg ikke onsket at vrere en ung Lon af din udodelige
Rod og at Vilande min Krone med din!
Ja, Gamle, vidn for mig! Du vil blive troet.
Du er jo a;rvierdig som en Patriark.
Bed for mig, skal jeg ose Viin paa dine Rodder
og lrege dine Ar med Kys.
Din Krone maa alt vaere i sit fagreste I.ysgront,
dine Blade alt suse derude.
O Foraar! den Gamle raaber for mig, skjondt han er hses.
Han rnskker sine Arme mod Himlen, og Anemonerne,
dine blaaojede Born, knjele og bede at du skal redde mig — mig, der elsker dig saa omt.
Til min Gyldenlak.
Gyldenlak, for Du din Glands har tabt,
da er jeg Det hvoraf Alt er skabt;
ja for Du mister din Krones Guld,
da er jeg Muld.
Idet jeg raaber: med Vindvet o]>!
mit sidste Blik faaer din Gyldentop.
Min Sjel dig kysser, idet forbi
den flyver fri.
Togange jeg kysser din sode Mund.
Dit er det forste med Rettens Grund.
Det andet give du, Kj;ere husk,
min Rosenbusk!
Udsprungen faaer jeg den ei at see;
thi bring min Hilsen, naar det vil skee;
og siig, jeg onsker, at paa min Grav
den blomstrer af.
Ja siig, jeg onsker, at paa mit Bryst
den Rose laa, du fra mig har kyst;
og, Gyldenlak, v ner i Dodens Huus
dens Brudeblus!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
