Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skjon som Perlen, der var vrerdig
til at vcere Stjernes Hjerte;
fuld som Magdalenens Graad,
fuld og tung og bristeferdig:
bristende, skjondt endnu heel,
som beslutningsmodent Raad
i tungsindig Engels Sjel.
O! saa herligt er det Mindste:
Draaben, der paa Bladet glindste.
Glindste? Ja er den ei svunden,
som et fuldfodt Ord fra Munden,
man ei kan tilbagekalde
i sit Hjertes tause Grund?
Thi den syntes jo at falde
af sin Vaegt i hver Sekund.
Dette, at den evigt spiller,
evigt rnret af Glands sig runder,
evigt fylder sig og triller,
— det er Under over Under,
hvorpaa jeg forbauset grunder,
Kunstens Dyd, Naturens Feil,
som at fangsle Lyden fast,
Luftens Svale i sin Hast,
Billedet i Kildens Speil.
O, hvad söd vellystig Skrrek!
Angst for Vind og Solens Straale!
Draaben, som ei meer kan taale!
Fluen, som vil flyve vaek!
Sneglen der, som nu \il flytte
hen paa nreste Blad sin Hytte!
Malte Blad, som vil sig hasve!
Fagre Blomsterliig, som leve!
O, hvad sod vellystig Skrrek!
Mens jeg stirrer paa dem, mode
mig forvirret laengst hendode
F.lskerinders Ansigtstrrek.
Og, endskjondt I er’ saa sande,
rriaä jeg troe, I aldrig gro’de
blandt de andre paa vor Klode,
men engang i Edens Lande:
Blomstre! at I derfor ere
Blomstre vel, men endnu mere:
Blomsterblomstre, disse liig,
som fortrylle os i Haven,
som en Aand i Himmerig
ligner Liget under Graven.
Ak, som denne Blomstbuket
maatte Kjasrlighed se ud
med sin Svrerm af Lidenskaber,
hvis en Elsker, mens han taber
sig i Favntag hos sin Brud,
fik sit Hjerte klovt medeet,
saa man med et Aandeblik,
! (hurtigt som man skimter Fligen
af Gespenst, der flygter just)
0je paa dets Dromme fik,
paa dets uudtalte Higen,
paa dets Tankers Embryoner,
paa dets Eed, for den udtoner
i et trolost Aandepust,
mens den endnu ligger der
som en Nyfödt reen og skja:r,
: der engang skal bli’e Forbryder,
paa dets Haab, for Vingen skyder
spaed som Blomstens Hjerteblad,
paa dets Tale for den lyder,
paa dets Fryd, for den bli’r glad,
og i Smiil om Laeben flyder.
Hvor er slig en Lidenskab,
slig en Vellyst, qvalt af Smerte,
sligt et drempet Hjerteslag,
slig en Glod paa Elskovsmunde,
slig en blodig Hjertevunde,
som i Pragttulipens Gab,
denne mdrke, selvfortrerte,
krampestaerke, svge Kod mes
natteagtige Skarlag!
Hvor er Kjrerlighedens Sodnies
F rydberusningsoje b! ik,
da Du Ta af hende fik,
yndigt i de tvende rode
Roser, soni hinanden möde!
Efter Kys en Törst saa heed,
som de Begge brående med !
Hvor maa Elskovs Anger lide,
Rödmes Blus med Bleghed stride
her i denne fulde hvide?
Hvor er fyrigt Frydbegjrer
som i denne Nelliks Skjrer?
Hvor et Blod, der saa kan glöde,
som den fine, purpurrode
i Dugregn af Granater, ud
j sprrengt paa Perlens skjrere Hud?
Andagt, naar den syner bedst,
seer paa fjerne Himles Fest
for det frelste Zions Helte,
ei saa fagre fine Telte,
som Konvolvlerne udbrede,
blaaere end Himlens Bund,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
