Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Departements-Dagdrivere; men han havde
dog Dagen besat med at opfinde og fore
Sladder ud. Med mig havde han altid
havt overordentlig at bestille, saa
Besö-get hoiligen overraskede mig. Strax jeg
havde seet Fjaeset, fik jeg see Bagen og
horte ham sige udigjennem Doren: »Jo
vsersaagod, Han er hjemme —
vrersaa-god!«
Han havde begyndt at fore en Dansk,
som dengang begyndte at vinde nogen
politisk Berömmelse, til mig; og virkelig
bestod Hrr. Pindes Hovedbeskjajftigelse
om Sommeren i at fore ankomne Danske
omkring. Med storste Omhyggelighed
havde han hidtil holdt dem fra at
be-soge mig; men denne Reisende havde
formodentlig ved et bestemtere 0nske
faaet Haakon til at fore sig om.
Haakon var inderlig fidel. ^Godmorgen Du«
og »hvor staaer det sig, Dur- »hvad
skriver Du nu paa Dur« og
Gudvel-signedig Du,« saa jeg var fierdig at
kaste op i den Fremmedes Niervasrelse.
Jeg bad denne at komme igjen Dagen
efter alene. Da han kom havde jeg
just skrevet et Sorgedigt over Professor
Lundh. »Der seer De Prove paa
Raggen,« sagde jeg, idet jeg rakte ham
Papiret.
Raggenr Raggen?« spurgteDansken.
Det vil sige Haarene paa visse Slags
Dyr, saasom Bjorne, Ulve og Varulve.
Dette er af den norske Varulv, som De
har viist den Interesse at ville see.«
Han negtede ikke, at jeg var bleven
skildret ham omtrent saa af — Hrr.
Haakon Pinde; men at dette havde vakt
hans Mistanke, saa han med Bestemthed
havde yttret det 0nske at lrere mig at
kjende. :>De kan vel ikke fore mig til
ham?« havde han spurgt Hrr. Pinde.
»Hvorfor ikke,« havde Haakon svaret,
»vi ere jo Studenter sammen og Duus.«
n.
Svenskerne.
En Dag skulde jeg som Amanuensis
paa Universitetsbibliotheket fore et Par
svenske Magistre omkring. De onskede
at se den norske Skjonliteratur. Jeg
viste dem et lidet Knippe. De spurgte
efter Henr. Wergelands Skrifter og
begyndte en Diskurs, der viste, at de havde
vseret i de Venners Haender, som man
kan vogte sig for selv.
De havde ikke spurgt om mit Navn,
og jeg vovede nu en Spas.
De viser ham en ufortjent /Ere,
Hrr. Magister!’ sagde jeg fra den anden
Side af Reolen, hvor jeg holdt mig forat
skjule min Latter. Her i hans
Fredre-land sporger man aldrig efter hans Skrifter.
De ere formeget råhetens alster, som
man vilde sige paa Svensk.
„Alls riktigt,“ bemnerkede Svenskeren.
„Så har vi alltid hört dem beskrifve,
och det måste vi säga uppriktigt, att
der finns en obeskri/lig råhet i det
obetydliga vi tilfälligtvis har sett af
honom."
»Nei, da har vi i Welhaven en
Dig-ter, som leverer regte Juveelarbeide,«
sagde jeg bag Reolen uden at lee; thi
jeg meente det.
„Så har vi hört. Han skall vara
alls utmärkt “
Han skriver ikke meget; men det
l?eses opigjen og opigjen af Enhver, som
gjor Fordring paa Dannelse. At lasse
Wergeland tillader ikke den gode Tone;
ja man maa ikke engang nrevne hans
Navn i godt Selskab uden at lregge
»med Respekt at sige« til.«
„Det vore mycket; men alls tilpass.
Hans politik måste vara nog till at
bannljusa hans namn af sällskapen.
Dock syns han omtyckt af folket.’1
»Pöbel, Pöbelpak!« svarede jeg i en
harmfuld Tone. »Troer De ikke vi har
Pobel i Norge?«
„ Vist tror. vi det, “ sagde den ene
Magister; ..men vi måste dock medgifve,
at i Wergelands dikt till Hjelm en här
förleden fanns gul/korn för en bättre
publik ibland.“
»Ja, ibland,“ bemaerkede jeg og forte
dem saa hurtig til Doren, at de ikke fik
Tid til at sporge om mit Navn, i hvilket
Tilfoelde jeg vilde have vreret i en slem
Knibe — „ibland, Hr. Magister; men,
„rari nantes in gurgite vasto.“
., Javist — rari nantes . . . ödmju-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
