Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjaebne, skjont Alt, hvad der gaär under af spirende Aandskraft i den strenge
norske Luft, hverken har faaet eller nogensinde vil faa sin Statistik. Ingen
vil kunne negte, at det norske Folk er poetisk; det har en skabende Evne,
som netop i vor Tid med rette har vakt Opmerksomhed i Europa, men
lesthetisk er det ikke, — dets Livsvilkaar forbyder det.
Disse Livsvilkaar var naturligvis endnu langt ugunstigere for
Aands-livet i hine Dage, og da Tiden i Welhaven eiede en polemisk
Kunstner-natur, saa har vi i Norges Daemring« faaet det prägnanteste og
lidenskabe-ligste Udtryk for en Nod og en Modsaetning, som man ikke kan negte
Praedikatet national.
Men den unge Kjaempe har desuden i dette Digt opslaaet de Thcscs,
som han blev tro sit hele Liv: Den gjennein Kamp vundne Klarhed,
»Iljertets Banken gjennem Aandens T as 11 kn ing« kan s;ettes som Mottoer
over hans hele Digtning; og naar han med kunstnerisk Begeistring ser tilbage
paa Oldtidens Skjonhed og haevder Sammenhaengen med det Kulturliv,
hvortil Norge havde vreret knyttet, saa er dette interessante Udtalelser af
en Aand, hvis Kunstnerliv i saa ho i Grad er prreget af noget tilbageskuende,
af Trofasthed mod Mindet. Ligesaa betegnende er det, at der ligger en
Raekke af Aar mellem dette beromte polemiske Indlreg og hans forste
Digtsamling: han var streng i sine Fordringer til sig selv som til Andre.
I de mellemliggende Aar docerer Welhaven i Prosa sit Standpunkt
ved en Rzekke Artikler i »Den Constitutionelle« 1838’, og han udvider et
enkelt Punkt i : Damringen» til cn Satire over Hovedstadens aandelige Dod
( Kristianias Vinter- og Sommer-Dvale 1S34). Forst i 1839 udkommer
»Digte«.
Naar vi staar foran Welhavens forste Digtsamling, paatraenger det
Sporgsmaal sig forst og fremst: Findes der Elementer i den, der er at
be-tragte som en Fortsaettelse eller Gjenoptagelse af »Dsemringems Tanker?
Dette Sporgsmaal maa besvares beknuftende; undertiden er den personlige
Stemning saaledes objektiveret, at det egentlige Kimepunkt i Digterens
Sjad er usynligt for enhver Lie ser, der ikke har et fuldkomment Overblik
over hans hele Produktion. Til andre Tider er Förbindelsen mellem Digt
og Situation tilstraekkelig klar. Snart er det det Masseagtige, Satiren
cyanider ; saadanne Digte er »Goliath« og »Mokkurkalv«; en enkelt Gang linder
man en svulmende Kamphymne ( I Stormen«) eller en urokkelig mandig
Kraft (. Nehemias«); öftere en vemodig Betragtning over Aandslivets Kaar,
som i .¿Ebletraeet«:
Og under Trreet staar Du paa en Grav;
Du har ei talt de halvt udsprungne Blommer,
der aldrig f0lte Varmen af en Sommer,
og som en vaarlig Storm har plukket af.
Det Trosteslose i Kampen males i »Sisyphos«, og den egte, men
ensomme Sanger, hvis Kummer ingen har delt, og hvis sidste Blund Ingen
har fredet, skildres i Nattergal og Papagoi«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
