Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne sidste Linje er igrunden Welhavens Devise; han trækker sig
ikke sygelig tilbage fra Livet ; han deltager i Dysten som Hr. Gilbert, men
et omvendt Bæger staar paa hans Skjoid ; hvis han nogensinde har været
fristet af Glemselens Drik, har han slynget den langt fra sig; med en
Trofasthed, der kunstnerisk seet grænser til Monotoni, vaager han over sine
Minder; han foler Sorgens beaandende og befrugtende Kraft.
Lige ved Siden af »Det omvendte Bæger« staar — vistnok ikke
uden Ilensigt — Eivind Boit. Helten i dette ypperlige Digt lader sig lokke
til Glemsel og sanselig Elskov i Huldrens Favn og forspilder lierved sit
Menneskeliv. For Welhaven — en vemodig-kontemplativ Natur, hvis Tanke
prover Alt, og som desuden har et sterkt religiöst Præg, — er det ikke
naturligt at dvæle ved Hengivelsen i den sanselige Erotiks momentane Glæde;
for ham, Mindets Digter, gjælder det, der har blivende Værd: Aanden,
Hjertet, Karakteren hos den Elskede. Naar han vender sig mod den
huldre-agtige, skjonne og sjæletomme Kvinde, saa er det for at skildre den
Tomhed, hun kan efterlade, den Kval, hun kan volde — eller den Haan, hun
kan vække. Saadanne Digte er »Den forste Kjærlighed (1839),
>Jutuls-bjergeti (1S4;) og »Freys Elskov« (1848). Man kan frelses ved at se hende
i hendes sande Skikkelse som Havard Staur i »Jutulsbjerget« ; da drager
man i Vaabenfærd, mens Spotten kruser Læben, hvergang en Kvinde
næv-nes; men man kan ogsaa give sit Sverd for at hvile ved den kolde Barm;
da falder man paa Kampens Dag vergelos som Frey.
I nær Förbindelse med disse Digte staar et senere, merkeligt Digt,
»Forvandlet Elskov«. Ved enhver Folelse, der er blot erotisk — saaledes
er Grundtanken i dette Digt — lurer der en Fare. Den skjonne Melusine
har en Dag, da hun er Drage, og saasnart Ridderen — trods hendes Bon
har opsporet hende paa denne Dag og seet hende, er deres Samliv forbi.
Men ethvert Menneske er i Slegt med Melusine. Han bærer paa en dunkel
Magt i Sjælen, og denne dunkle Magt kan stige nuegtig i en bitter Stund;
da forvanskes hans Træk. Kun Els ko vs aan del i ge Pagt er sik kor, den
Pagt, som vies ved Alterets Fod, hvor man begynder sin Förvandling at
Elskovslivets dunkle Grund- :
Lyksalig den, der nærer
i 0mheds Förbund Aandens Liv!
Hans Krands beständig bærer
den fine Duft af Haabets Bliv.
Han er i Hösten vaarlig glad,
ja, han blev helt forvandlet
i Elskovs aandelige Bad.
Et saadant Aandens Liv i Omheds Förbund synes Digteren at
have fundet, da han i 1845 som moden Mand indtraadte i Egteskab med
Josephine Angelica Bidoulac. Datter af en fransk Emigrant og fod t i I*
lens-borg den ;te November 1S12. Hans : Halvhundrede Digte (184S’ har faaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
