Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ning, og har her i mere end én Henseende givet en betegnende Karakteristik
af sin Kunst. Det vilde vaere i hoieste Grad urigtigt at benegte
Inderlig-heden hos denne Digter; lians Sorg og Vemod er ikke importerede fra
Andre gjennem en sygelig Smag; de har sin Rod i hans eget Iljertes
dunkle Grund og har faaet sin Vekst ved den Luft, som omgiver ham og
ved personlige Oplevelser. Men det kan paa den anden Side ikke negtes,
at Hjertets Banken undertiden overdöves af Tankens Rost. Dette hasnder
ikke saa sjelden med hans Naturdigte. Welhavens Naturbetragtning er i en
interessant Afhandling af II. Lassen betegnet som en Selvbetragtning
gjennem Na t urbil leder, og under denne Selvbetragtning kan ganske vist
Natur og Tanke smelte saminen, eller Tanken stige som en aandig Epilog«
ud af Naturbilledet. Men dette er ikke altid Tilfeldet. Undertiden gjores
der ligefrem \’old paa Naturen for at tvinge den ind i Digterens Tankeliv,
og hvor dette sker, kan Laeserens Stemning blive aldeles brudt;
Naturbilledet ruller til den ene Side og Digteren til den anden. Det er, for at
tage et Exempel, uvilkaarligt og naturligt, at Vaaren netop ved sin Glasde,
altsaa gjennem Modsaetningens .Magt, vsekker en blundende Sorg; men naar
nu den lonlige Vunde sammenlignes med en »Blomst, der bryder sin Knop ,
naar dette Billede videre udfores, forat Digteren kan fmde Udtryk for sin
Yndlingstanke, at Sorgens Urt basrer en fager Rose, saa er vi komne langt
bort fra enhver Vaarstemning«.
\’ender vi os derimod til hans Skildringer fra Menneskelivet, maa
vi ofte beundre, hvorledes den personlige Folelse gjennemaandér og beliver
Stoffet, saa Digtet faar Energi og en uigjennemtramgelig Fasthed. Saadanne
Digte er »Sisyphos«, »Orpheus , Nehemias« og Protesilaos«. 1 forste
Rffiklce af den hele Produktion staar de Billeder, Welhaven har hentet fra
norske Sagn og norsk Folkeliv. I )a Veien til dette Folkeliv gjennem
Asbjornsen og Moes Eventyr var banet, laa der for Welhaven et Stof,
der maatte ove samme dragende Magt paa ham som hin Skovdybets
Ensomhed, han elskede, og som han saa ofte har bésunget. Sagnets
daem-pede Lys, »halvt Skygge, halvt Glans«, var netop en Stemning for ham;
dets Vemod modtes med Grundstemningen i hans Sjrel, og i dets Kampe
kunde Nuets grelle Strid afspeiles romantisk i poetiske Former. Det er
allerede vist, hvorledes enkelte af disse Folkelivsbilleder staar i en inderlig
Förbindelse med Welhavens andre Skildringer af erotiske Forhold; men
det lader sig ogsaa gjore at finde Sammenhaengen mellem Digterens eget
Kampliv og Digte, ln is Objektivitet synes saa at sige uindtagelig. Naar man kjender
Noget til den raa, berserkeragtige Kampmaade i hin Tids Polemik, saa vil man
ikke have vanskeligt ved at forstaa de Stemninger, hvormed :
Aasgaards-reien; og Koll med Kilen« hsenger sammen; man vil fremdeles forstaa,
at en Mand, der i den Grad som Welhaven har staaet midt i den hedeste
Strid, givende og modtagende de droieste Hug, han vii ogsaa have
gjennem-lobet Kampens Stadier af heftig Lidenskab og lun, seiersikker Humor.
En-som og omringet har han ofte liavt en stoit Folelse al sin egen Aands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
