Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og Folket sank med Skrig til Jord,
og gjentog lydt de bitre Ord;
lig Ulv, der hyler paa sit Rov,
laa Kirken i den stille Skov.
Men han, der var saa dybt forskudt,
stod endnu der et kort Minut; —
han greb i Harm om Spydets Skaft,
men taemmed dog sin vrede Kraft,
og drev sit Sprer med Od og Eg
i Kirkeskibets Bjelkevaeg.
Der staar til sene Slajgters Gru
den strerke Askestang endnu.
Men Eivind gik, mens Folket gos,
af Kirken taus og vasrgelös.
8.
Han stod paa Klippens steile Brink
med udstrakt Arm som til et Vink,
og Fjeldnaturens vide 0rk
laa for hans Fodder stum og mork,
som om den lytted og gav Agt
paa Tegnet fra hans Herskermagt.
Da klang hans Lur malnifuld og klar,
og fjernt fra Fjeld kom dybe Svar.
Fra Huldrens Hal lod Dvergemaal
som Gny af Kobber og af Staal,
en selsom Solvglands glimred op
fra Sajtervold til Fjeldets Top,
og morke Klippers lange Rad
laa dirrende i Straalebad.
Som blendede af naire Lyn
stod Dalens Mrend med Haand for Bryn,
og Eivind svandt for deres Blik,
mens Klangen over Dalen gik.
Hans Fiedres Hus stod tomt, som for,
med sunket Tag og lukket Dor.
Men Sagnet har dog vaaget der,
og hvisket i de gamle Tner,
og holdt hans Navn i Varetiegt,
og baaret det fra Slaägt til Slregt.
Det omvendte Basger.
Maanen ser ned i de morke Skove,
og speiler sin Mildhed i Elvens Vove,
mens Fjeldet skygger den gamle Borg.
Herren derinde er pint af Sorg;
han vaager, — han kan ei sove.
Hans Hustru er under Kistelaaget,
I og derfor har han grüblet og vaaget
, og sorger endnu den lange Nat.
Sit bramdende Hoved helder han mat;
hans Blik ei af Kummer taaget.
Hans Hest og Hunde har glemt hans
Stemme,
hans Vaaben er i et dunkelt Gjemme,
hans raske Svende har nu Forlov.
Det er Herr Gilbert af Billingsskov,
| som ei kunde Sorgen glemme.
Forst sad han lamge i navnlos Pine
ved Hustruens Lig, med forstenet Mine,
og stirred i Skyen, der gled forbi,
og holdt, under Munkenes Litani,
den Dodes Hknder i sine.
Saa fik man ham ud i de gronne Lunde
til lärmende Jagt med Falk og med Hunde.
Men Sorgen fulgte i Vildtets Spor
og lagde i Horn og i Buesnor
et Suk, der aabned lians Vunde.
Saa hörte han atter Bonner og Psalmer
om Gravens Fred og om Himlens Palmer;
men Ordet baevede, uden Trost,
som sunket Löv i den sene Host,
naar Himlen mod Jorden falmer.
Han sad i sin Hal som et Marmorbilled,
mens Maanens Straale paa Elven spilled
og Fjeldet skygged den gamle Borg,
Han sad i den dybe, rügende Sorg,
som Taaren ei har formildet.
Da hörte han Toner derude spille,
saa stajrke og klare, og dog saa milde.
Til Strengene lod der liHig Sang:
»Min bolde Ridder! Din Nat er lang, —
jeg vil dine Smerter stille.
Gak ud, mens Duggen fra Lindegrenen
falder, som Perler, paa Runestenen.
Der skal jeg aabne Dig Alfers Lund,
og hieve den Traad fra blommet Grund,
som spindes af Trylletenen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
