Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lsnge vandrede vi tause
mellem disse fagre Trser,
og vi standsed ofte der,
grebne af Naturens Pause.
Selv i Lykken, selv paa Grunden,
hvor vort Livs Kjerminder gro,
var, ved Egnens matte Ro,
Hjertets Lyst i Vemod svunden.
Men da Suk fra Fjelde-Lier
gjennem alle Lunde gik,
og da Lovet for vort Blik
spredtes paa de dunkle Stier, —
da blev Egnens tause Dvjelen
mellem Glasdes-Liv og Gys
i en varm Erindrings Lys
stillet klarere for Sjelen.
Og i Tankens Liv formildet
vinked nu den stille Egn;
denne Vang, med Birkes Hegn,
var nu Sjelens eget Billed, —
og fra disse lyse Grene,
hvor den sidste Irisk slog,
gik en aandig Epilog
over Sommer-Livets Scene.
»Naar Naturens Pulse standse
i en taus Betragtnings Stund,
mens endnu den dunkle Lund
bserer sine Glsedes-Krandse, —
da vil Egnens Billed stilles
paa din Vandring roligt, helt;
thi om Lidt er Veien delt,
hvorpaa Liv og Dod skal skilles.«
Alfers Dands og gronne Ranker,
Rosenduft og dugget Blad, —
omt, som disse, fölges ad
Sommer-Liv og lyse Tanker.
Lovets Hvisken, Fuglens Triller,
og de klare Kilders Rost, —
Alt har Toner af en Lyst,
som naar Hjertets Harpe spiller.
Derfor vugges Sjelen gjerne
i den varme Sommer-Luft, —
og med Flyveham af Duft
stiger den mod Dagens Stjerne.
Saa livsaligt vakt og baaret,
standser den sit Vingeslag,
og kan dog i Glands og Dag
favne Alt hvad den har kaaret.
Med sin Pragt Naturen drager
Tanken fra dens Verden bort, —
af et Liv, der ei er vort,
laaner den os Smil og Klager.
Derfor vandrede vi tause
mellem hine stille Trser
og sank hen i Vemod der,
grebne af Naturens Pause.
Dybe Stemmer, — Suk, der svreved
fra det grane-dunkle Fjeld,
Lövets Flugt i Höstens Kveld,
har nu Sjelens Vinge hievet;
thi med dem var Graindsen givet,
hvor Naturens Liv er sat,
vrergelost mod Mulm og Nat,
dybest under Aandelivet.
I det klare Aandens Rige
Aarets Skifter kjendes ei;
opad paa en vaarlig Vei
vil den frie Tanke stige.
Mens Naturens Kraft og Handling
stivner hen i langsom Blund,
bruger Aanden et Sekund
til det sunkne Livs Förvandling.
Blomsten af det rige Svundne
kan fornyes i din Haand;
Livet, der har Magt af Aand,
vil forlöse alt det Bundne.
Derfor skal Du freidigt male
Somren i din Vinter-Vraa,
og paa gyldne Strenge slaa,
mens Naturen er i Dvale.
3-
Kjender Du den saere Mythe
om den vise Iduns Fald?
Hun blev nrevnt i Guders Flal
som et natligt Mörkes Bytte.
Halvt en Hebe, halvt en Psyche,
blev dog snart den fagre Dis
Vidnet over Nordens Is
om et aandigt Vaar-Livs Lykke.
En Gang sad hun, skjult bag Lövet,
paa den höie Ygdrasil;
da faldt hendes 0ine til,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
