Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forst her kan Nordens trasge Vandrer fatte ret
Hvad Liv der kan udstromme fra en Marmorblok.
Nu veed han hvi i Taagens Land han forhen saae
De hvide Billedstotter staae som dodtung Steen
Med stunime Miner, stive lilik, og uden Sjajl —
Nu skjonner han, hvi Louvres Sale lod ham kold,
Hvorfor han aldrig rigtig kunde elske dem:
Fordi at Sydens Cinder stod der i Exil
Og folte deies Nogenhed i Nordens Luft,
Og havde deres lyse Sjsel paa Vandring sendt
Til Lysets Hjem, til deres Hjem ved Tibrens Bred.
Diana selv, den Herlige, med Vredesblik,
Med halved Fod staaer fajrdig alt at flygte hid
Til Romas Belvedere, hvor Apollo tengst
I eensom Hoihed venter her paa Sosteien,
Den Eneste, han agter sig og Stedet vrerd.
Alene her i denne Klarhed, denne Fred
Kan Skjonhedsidealet ret udpraege sig
I Form og Liv, formeget ei, forlidet ei;
Og ene her, hvor dybt dens Tro i Li vet gik,
Har den antike Verden endnu Rrrefter til
At danne sig et Mindestempel, ikke blot
I Kunstnerhjertets btode Vox, men ogsaa fast
Og virkeligt i hugne Stenes hoie Hvielv.
Her huse de i Mindets og i Fredens Ro
De mx’gtige Anforere i Oldtids Kamp,
De Klogeste af Republikens Statsmandsklogt,
De Galeste fra Verdensrigets Almagtstid,
De Herligste af Klassikemes Sangerchor,
De Skjonneste blandt Kvinder fra hint Skjonheds Old
Her staae de sammen stille og eendrasgteligt:
Cato hos Ciesar, Titus hos Caligula,
Lucretia hos Livia, og fjernt fra 0st
Fra Sphinxens Land den hvilende Cleopatra —
Mens fra det klare Hellas her som Gjrester staae
Demosthenes, Perikles med Aspasia.
Og over alle hvaelver sig den lyse Sal
Af slanke Soiler baaret og vidt skinnende
Med Guldets Glands og redle Stenes Mosaik.
Saa — er det sandt hvad Folketroen gjemmer her,
At Reiser Nero vandrer hver Fuldmaanenat
Urolig om blandt Romas store Grave end
Og soger der den Fred, som aldrig Han kan faae,
Da vil han, naar han drives gjennem disse Rum
Hvor Vatikanet arvet har Palatium,
Let kunne troe sig endnu i sit gyldne Huus;
Og disse hvide Skikkelser vil hilse ham
Med kjendte Miner, ene de forstaae ham ret
Og vide hvad er Tidens Skyld og hvad er hans,
Og kunne ynkes over den Forbandede.
Med boiet Hoved, srenket men end trodsigt Blik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
