Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nyt Liv.
Den liden Fugl kan stige og synge
alt under Himlen og svaevende hvile
med Kvidder for alle Ord,
den luende Sol kan trindt udslynge
de straalende Blikke som gyldne Pile
og ramme den vide Jord —
men livor, o hvor
er Rum tilfulde og Dyb tilstede
for et Menneskes Fryd og hans skinnende
Gla;de r
0 var der den, som til Sprog kunde
binde
al den brusende Fryd, der kan bseve og
hige
dybt i et bankende Bryst!
Det stornier paa Havet, for feiende Vinde
gaar liolge paa Bolge, de svulme og stige
1 skummende rastlos Lyst,
foroven tyst
paa Sky drager Sky — livor den vaier
og skjaelver!
Tilsidst overalt klar Himmel sig hvrelver.
Og Alt bliver stille, for oven og neden
kun Dybet og fra de dybeste Grunde,
som Blikket ei naaede for,
med taarevaad Bon stiger Lrengslen og
Glseden,
de drömmende Sustre, og dandse om
Lunde
i flagrende Taageslör —
fra Himlen hor
de heilige Engle, de komme i Klynge
med Blikke som Stjerner — hör hvor
de synge!
Og Nat det er. Men de dunkieste Stier
af Natten har Lys, naar den inderste
Tanke
blev Stjernen, der foran gik.
O Natten vil lytte, imedens den tier
til syngende Hjerter, hvor Slagene banke
som Rhytmer i lillig Musik —
men Dagens Blik,
der speider og tolker, det vilde kun drajbe
den skjrelvende Fryd paa den lukkede
Liebe.
Ja ud til Nat, den lange og stumme,
som rugede for; der er Alt at forandre —
nu 0111 skal den skabes brat.
Og al den Ve, som den for kunde ramme,
skal trylles til Fryd, den skal staa som
de andre
saa tindrende stjernesat —
ja ud til Nat,
hvor alle de vandrende Stjerner funkle
paa Himlens Hvaslving den dybe, den
dunkle.
Thi for hver Stjerne, som Himmelen eier,
I saa er der et Haab, der kan tages til-
fange
i Hjertets lukkede Vraa —
og som der er En, der ordner og veier
og styrer de skinnende Stjerner, saa mange
som vandre i Rummet maa,
en Tanke saa
over alle de Haab har at raade og byde,
. kun en, og alle den ene maa lyde.
Hvor er det lilligt at baeres og vugges
i Favn af de svulmende Tonestromnie,
naar Smerten er kistelagt!
Fra Voverne stige for 0iet, der dugges,
de deiligste Syner, de sodeste Dromnie,
som holdt over Sovnen Vagt,
og al den Magt,
der kan husvale og tröste og rore,
tor storme ind paa det lyttende 0re.
Kom, rcek alle tomte Baegre af Smerte
at krystes fulde med Fryd og Latter
alt af et jublende Sind —
kom, rsek det forstenite, det klanglose
Hje’rte,
med gyldne Strenge det spamdes skal atter
og aandes med Tone ind —
kom nek din Kind,
du Kumnierblege, og hjem skal du vende
med Roser ; thi se her er nier end for
Tvende.
Og kom med Vinter, med Morke og Kulde,
der gives saa maegtig en ’l’roldonistale,
den tvang vel Sommeren frem —
Isda;kket brast, sodt nynne skukle
de frigivne Vover, i susende Sale
fik kvidrende Fugle Hjem ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
