Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Agitation i det store og hele taget har vseret betydningsfuld og viekkende,
og at de norske Kvinder for en stor Del har hen de at takke for de
For-bedringer, som i den sidste Menrieskealder er indtraadt i deres Kaar.
Ogsaa rent literärt er hendes Forfattervirksomhed af stor Betydning.
Hun er en af sin norske Samtids betydeligste og aandrigste Stilister; faa
norske Forfattere skriver en Prosa, der kan maalc sig med hendes.
Amtmandens Dotre« er ikke blot hendes Hovedverk og et af
Hovedverkerne i Femtiaarenes norske Literatur; det er en af de merkeligste
Boger inden vor liele Bogverden, og den Virkning, den har havt paa yngre
Forfattere, er ikke ringe. Saaledes har den utvilsomt ovet stor Indflydelse
paa Henrik Ibsen, da han skrev Kjjerlighedens Komedie , og det bedste
Bevis paa Romanens Levedygtighed og vedvarende Magt over Sindene er,
at den endnu i de sidste Aar, nässten en Menneskealder efter sin Fremkomst,
har kunnet faa en Efterfolger som Jonas Lies »Familien paa Gilje«, en Bog,
der i mange og vaasentlige Stykker staar i det mest intime
Slegtskabsfor-hold til Amtmandens Dotre«.
Henrik Jrcger.
Uddrag af Margrethes Blade.
(Af .Amtmandens Dotre“.)
Når det var muligt, burde Mændene
aldeles ikke vælge. De vælge mest efter
sandselige Indskydelser, de sætte
Iiesid-delse over Alt.
Kvinderne burde heller ikke vælge.
De er så lidet udviklede, at de ikke
engang kan vælge förnuftigt af Förnuft.
Man vilde forfærdes ved at se de
Motiver, der ofte bevæger dem til at tage ;
imod et Tilbud.
De såkaldte »stiftede Partier ;
inde-holder derfor ofte en storre Betryggelse
for den gjensidige Lykke, end man tror.
Man skal ikke foragte dem.
Der er blot ¿t, der i Sandhed bor
vælge, og det er den kvindelige
Kjer-lighed.....
Af alle de drömte og virkelige
Egen-skaber, der indtager en Mand for den
Kvinde, hans Valg falder på, glemmer
han blot en lille ubetydelig, det er
hendes Kjeilighed.
Mærker han alligevel, at den lille Ting
mangler, så trenker han : den kommer nok.
Alle Mrend tror sig Pygmalioner, der
tidsnok kunne belive Billedstotten, når
den Tid kommer, da hun nödvendigvis
må stige ned af Piedestalen.
Men ^Egteskabet trender neppe
nogen Kjeilighed; der bor tvertimod
brin-ges et dygtigt Fond med for at holde
det ud.
En Mand kan, selv om han ikke er
nogen om ^Egtemand, vrere en bra v
yEgtetnand. Han kan rogte sit Kald
lige ivrigt, lige samvittighedsfuldt. Hans
Pligter har en bestemt Begramsning.
En Hustru derimod må v nere om,
skal hun vrere bra v. En Hustrues Kald
har ikke sådanne Grnenser. Det består
i en Skare ubestemmelige,
forskjelligar-tede, navnlöse Enkeltheder, usynlige som
Duggen, der falder, og som blot får
sin Betydning gjennem det Sindelag,
hvoraf de udgår. I dette, i
Kjerlighe-den, ligger dets Ubegrrensethed. Uden
denne skrumper det ind til et Ag, en
triviel Pligtopfyldelse, hvori det
öieblikke-lig söger sin Begramsning.
En Mand kan sidde hele Dagen ved
sin Pult uden en eneste Gang at tsenke
på hen de, for hvem han dog arbeider.
Derimod trenker han meget på, hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
