Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samling, idet den forsto hovedsagelig hviler paa cn natursymbolsk
Fortolkning, inedens Overtroen i den anden betragtes som Bidrag til Folkets
Psykologi. Derfor er hist Naturskildringen og her Menneskeskildringen
Hovedsagen. I begge Retninger har Asbjornsen leveret det Fortrinlige, og
i begge Retninger af samme Grund, fordi hans Skildringer hviler paa
Samliv — med Natur og med Mennesker. Den bekjendte P. J. Collett udtrykte
engang sin Dom om Welhavens Skildringer i folgende simple, men traeffende
Ord: Der mangler ham Noget. Han har aldrig vaeret oppe Klokken 4
og liort Folkene terske paa Laaven.« Det havde Asbjornsen.
Der er en Kjierlighed til Naturen, som er Surrogat for manglende
Kjaerlighed til Menneskene; den bliver let sygelig, og den var fjern fra
As-bjornsens kjernesunde Natur, hvis videbegjaerlige Interesse omfattede Havets
Dyb, Skovens Ensomhed og Bondens Fserd. Selv hvor han romantisk ser
ned paa Kulturlivet og opfatter Sagnene som »Naturen selv og dens
Brydnin-ger i Folkets Fantasi«?, er hans Naturgjengivelse usigelig frisk. Den skygges
ikke af et melankolsk Menneskeansigt, men den beaandes af cn usynlig
Kunstnersjsel, som har gjennemtraengt Naturen uden at bringe et Blad til
at visne.
Paa samme Maade basrer hans Menneskeskildring Praeget af cn rig
Iagttagclse, der in tetst eds tynger Billedet. Medens Folkeeventyret i store
Trsek giver de nationale Fiendommeligheder, har Asbjornsen tegnet en Rzekke
af individuelle Skikkelser, der vel maa siges at danne Indledningen til et
virkelig norsk Portraetgalleri. Disse Skikkelser lider aldrig af en forbireisende
lagttagers Misforstaaelser eller af den fantastiske Poets Konstruktioner. F,n
langsom og sikker Indtraengen i Modellcrnes Fiendommeligheder har
frem-bragt Föreningen af spillende Liv og Fasthed i Tegningen.
Asbjornsen, som i 1837 tog anden Eksamen, begyndte derefter at
studere Medicin og navnlig Naturhistorie. En Raékke af Opdagelsesreiser
har han företaget i vort Land siden 1S46, — snart i Menneskeverdenen,
snart i Dyreverdenen, snart som Eventyrsamler og snart som Zoolog, og han
berigede den sidstnrevnte Videnskab med et nyt Fund, da han i 1853 i
Hardangerfjorden opdagede cn ny Sostjerneslcgt, Brisinga endecacnemos.
Ogsaa det mere praktiske Arbeide, hans egentlige Livsstilling, bragte ham
1 stadig Berörelse med Natur og Folkeliv. Han blev efter en Stipendiereise
i Udlandet 1856—58 Forstmester og fik efter en Reise til Holland, Hannover,
Oldenburg og Danmark (1864) det Ilverv at virke for Tilgodegjorelsen af
vore Torvmyrer.*)
Kun en enkelt Gang har Asbjornsen leveret et éesthetisk Arbeide,
der i dobbelt Forstand laa udenfor hans Felt. Det er hans »Billeder fra en
Middelhavsreise med Korvetten- »örnen«,« som han udgav i Vinterskriftet
\ dale« 1851 (o: 1850). Disse Skildringer taaler ingen Sammenligning med
) Alfred I.arsen: Peter Christen Asbjornsen. En litenvr-biografisk Skitse. 1S72.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
