Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kniven. Ungen hun havde faaet igjen,
var en Bytting, det var greit at skjonne,
for den var ikke som andre Barn, den
bare skreg og laat, som der sad en Kniv
i den, og den hvaesede og slog om sig
som en Huldrekat og var argere end
Arvesynden. Aad gjorde den stodt.
Moderen vidste ikke sin arme Raad for at
blive kvit den; men saa fik hun opspurgt
en Kjaerring, som vidste det bedre, skal
jeg tro; for hun sagde, at hun skulde
tage Ungen og fegge ham paa
Söple-dyngen og piske ham med et dugeligt
Birkeris, og det skulde hun gjore tre
Torsdagskvelder i Rad. Ja, hun gjorde
saa, og den tredje Torsdagskveklen kom
der flyvende en Kjajrring over
Laave-taget, og den Kjxrringen kastede en
Unge paa Flisedyngen og tog sin egen
igjen. Men med det samme slog hun
Siri over Fingrene, saa hun har Marke !
af det endnu, og det Maérket har jeg
seet med mine egne Oine,« tilföiede
Gubjor til yderligere Bekräftelse paa
sin Fortielling. Nei, dette Barnet her
er ikke mere en Bytting, end jeg er
Bytting, og hvorledes skulde det häve
baäret til, at de skulde faaet byttet det
omr« spurgte hun.
Nei, det kan jeg ikke skjonne
heller, sagde Husmandskonen troskyldig;
for jeg har havt Baevergjrel i Vuggen,
— jeg har fyret over ham, og jeg har
koiset ham, og jeg har sat en Solje i
Skjorten hans, og Kniv har der staaet
over Doren, saa jeg ved ikke, hvorledes
de skulde häve faaet byttet ham om.
Jos, de har ingen Magt da, nei
korse mig da! jeg ved nok endda
Besked om det,’ tog Signekjaerringen til
Orde igjen, for ude paa Bygderne ved
Christiansbyen der kjendte jeg en Kone.
Hun havde et Barn, og det var hun saa
syten for, hun korsede og fyrede over
det, det bedste hun havde lrert, baade
med Bsevergjsel og andet, for der var
nok meget Troldskab og Fandenstöi —
Gud bevare min Mund ligevel — paa
laate, give I.yd, klinge. —Sopledynge,
en Hob Feieskarn. — I.aaye, Lad . — b re re
til, hrende. — Bnevergjiel, Lniversnlmiddel
mod al Slags Troldskab. — syten, rengstelig,
omhyggelig.
den Bygden; men saa var det en Nat,
hun laa med Barnet fremmenfor sig i
Sengen, og Manden han laa ved
Vaggen. Ret som de laa, saa vaagnede
han, og da fik han se, at dei blev
saa-dant et rodt Lysskin i Stuen, rigtig som
naar En sa;tter sig til at rage i Gloderne
med Ildragen. Ja, der var En, som
ra-gede i Gloderne ogsaa; for da Manden
i Stuen saa did, saa sad der en gammel
Mand bortved Ovnen og ragede i
Gloderne, og han var saa fiel, at det ikke
var nogen Maade paa det, og et langt
Skjieg havde han. Da det var bleven
rigtigt lyst, begyndte han at rrekke og
rrekke med Armene efter Barnet, men
han kunde ikke konime fra Krakken,
der han sad. Armene de blev saa lange,
ja saa lange, at de naaede midt ud i
Stuen; men fra Ovnen kom han ikke,
og Barnet kunde han ikke naa.
Saale-des sad han en lang Stund, og Manden
blev ganske felen, der han laa, og han
vidste ikke hvad han skulde gjore. Saa
hörte han det puslede borte ved Vinduet.
-Per, kom nu da! « sagde det.
Aa, hold din skidne Kjreft! sagde
Manden, som sad ved Ovnen, der er
jo tomlet for Ungen, jeg kan inte faa
den.«
Saa kan du konime att da, ved
jeg!« sagde det udenfor. Det var
Kjrer-ringen, som stod der og skulde tage
imod den.
Nei, se paa denne fekkre
Vesle-gutten her:- sagde Signekjoerringen
smi-skende og tog det vaagnende Barn, som
strittende modsätte sig den freinmede
Kones Kjsertegn og drog paa Gjeben ad
hendes sodtladende, vammelige Miner;
lian er saa hvidlet og klar som en
Engcl; han er lidt blöd i Ledene sine
— det er han — men naar de siger han
er en Bytting, saa lyver de paa ham,
jagu gjor de det, ja! Nei Mor, det er
Svek,< sagde hun med Overbevisningens
Betoning og vendte sig til Moderen;
»det er Svek!«
»Hys, hys! jeg synes det banker i
Vaggen. Aa, Gud troste mig, er han
fíelen, rivd. — hvidlet, hvid af Farve. —
tomlet, formodentlig det samme som krikklet,
korset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
