Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Meitzer.*)
Hvis alle de, som ser, kunde skrive, og de, som kan skrive, fik se!
Det er et Hjertesuk, som undertiden kan undslippe en. naar man kommer
til at taenke paa, hvor \’erden er stor, — og lnor Literaturen er liden!
Hvis Prester og Laeger og Rettens Embedsmaend, der hvert Oieblik
stoder paa nye Menneskeskjajbner, havde Evne til at forta:lle om dem, —
hvilke Bidrag til vor psykologiske Kundskab kunde de ikke give! — og
hvis den virkelige Digter en Stund kunde tage Prestens, Laegens,
Domme-rens, Advokatens eller Politiembedsmandens Skikkelse paa, hvor vilde ikke
de poetiske Motiver foroges, hvilken Strom af friskt Blod vilde der ikke
tilflyde den arbeidende Hjerne!
Sandt nok, at den sande Digter skaber, gjor Noget af Intet, eller
i vor realistiske Tid vil man vel hellere sige: Meget af Noget. Men den
store Ensformighed, som saa ofte viser sig i Literaturen, tor dog for en Del
skrive sig fra, at det mere er litera:rc Stromninger end det store, uendelig
mangfoldige Liv selv, som befrugtcr Digteren.
Det er sjelden, at de, som ser, kan skrive, og endnu sjeldnere, at
de kan det tilbunds; thi den samme Virkelighed, der giver dem deres
Rig-dom, tager sig ogsaa betalt, idet det embedsmaessige Arbeide, der aabner
Iagttagelsernes rige Felt, taerer paa Kraefterne; at viere helt Kunstner er at
elske, og at elske, siger Madame Rundholmen i »De Unges Förbund«,
kraever Tid.
Hverken Livet eller Doden — kan man sige — gav Harald Meltzer
denne Tid; men selv har han givet saameget, at han fortjener at mindes
med Tak. Der er i vor Literaturs Historie ikke saa faa Maend, om hvem
man kan sige, at de kun blev Fragmenter af Digtere; af disse er Meltzer
en af de interessanteste og blandt Digterfragmenterne i Tidsrummet
Wergeland-Welhaven—Ibsen-Bjornson er han ubetinget det betydeligste.
Kan haende, at det ikke er saa let at finde en litera;r Rubrik til ham, —
men selv om man giver hans Politinotitser en Rubrik for sig selv, saa har
man herved ikke tilfoiet den norske Literatur nogen Överlast.
*) Sammenlign Henrik Ja’ger: Norske Forfattere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
