Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et Stykke vestenfor Lina paa Norges
Grund, jeg, saa jeg er ajgte Normand
jeg, anta’er jeg. Fa’er min hedder Ole
Carlsen han, og Mo’er mi hedder Oiea
Olsdatter hun. Se saa, nu ved du det.
Hvad er saa du for en Kar?«
•Hvad drive dine Foraéldre paa?«
Hvad de drive paa ? Aa, han Fa’er,
han driver paa, hvad han kan han; men
saa gaar han nu for det meste ud i
Skauen og bort i Gari og hugger Ved,
det gjor han. Saa braut han det ene
Benet sit anden Dag jul, det gjorde
han, for da braut han Benet sit
tvert-over. Saa maatte han ligge mange
Ve-ker, for det var saa vid t helt igjen, at
han kunde krajke ud i Skauen paa to
Kjasppe, en under Knajet og en i Nseven,
og saa stod han der paa et Bein og
hugged’ Ved slig.<
Med et sorgmodigt Ansigt
efterlig-nede Gutten Faderens Stilling under dette
Arbeide. Derved faldt hans 0ine paa
de store, vaade Sko, der nu optog alle
hans Tanker en Stund. Han gav sig
til at stelle paa de Baand, hvormed de
ligesom Sandaler vare fsestede til Benene
for at hajnge ved. disse, hvilket de ikke
kunde gjöre uden at vaere bundne fast,
og sagde halvhoit, efter at have stelt med
dem en Stund: »De vare da temmelig
gode, da jeg gik hjemmefra, men nu
ta’er de til at blive daarlige og hullede,
men saa gaar Vandet ligefort ud som
ind,« lagde han til og saa op med et
Ansigt, der viste, at han for sin Del
var saare vel fornoiet hermed, og at al
Sorg over de daarlige Sko derved var
glemt.
»Hvad bestiller din Moder?«
»Mo’er min, aa — hun da, hun bor
hjemme i Bastuen under Samuelsmuren
hun, med de to smaa Söskende mine,
det gjor hun; ja, de er just ikke saa
yrende smaa heller, for den Ene bli’er
nu 5 Aar til Jonsok, og den Are, det
er en liden Jentunge det, hun hedder
Elen, den Are, og hun bli’er nu en 7
Gari, Claardene. — braut, brod. — Veke,
Lge. —krceke, kravle.—-Jonsok, St.
Ilans-tid. — Are, Anden.
Aar til Mikkelsmes hun, saavidt jeg
vil tro.«
Her gav en Fo rhörs p ro to kol, som
laa paa Pulten, Guttens Tanker en
anden Retning, og han vedblev: »Men det
var en stor Bog, som du har der du.
Der gaar vel mest et helt Ark Papir i
hvert Blad i den. Söster min, hun
Inger, hun er 18 Aar hun, hun tjener hos
Futen hjemme hun, ikke hos gamle Futen
Nissen, for han er dod han, ved du vel,
men Fuldmaigtigen hans, Ström, som
kom i hans Stelle saalamge. Der er
store Boger der hjemme hos Futen, kan
du tro.«
»Hvad bestiller din Moder?
»Aa hun Moer da, hun da. Hun
bor hjemme i Bastuen hun med de to
Smaa hun, har jeg jo sagt dig. Ja, de
ere jo ikke saa yrende smaa endda,
men altid saa de ikke er gode for at
bestille Noget. Derfor maa hun Mo’er
skaffe Foen til dem hun. Kjender du
Futen vor du?«
Hvad driver din Moder paa da?
hvad lever hun af?«
»Aa, du er en svare Kar til at
sporge du,« svarede Gutten lidt
utaal-niodig. »Er du kanske Husbonden her
i Gaarden du da? — Hun Mo’er, hun
gaar Gaard imellem og betler hun, ved
jeg, for at skaffe Fö’en til sig og de to
Smaa, ved jeg. Ja,« rettede han sig,
»saa har hun nu spundet lidt au, for
han Fa’er braut Benet sit anden Dag
Jul han, og han har ikke mere Jord at
bruge, end saa mye han kan seette et
Par Skjaepper Poteter. Det er det Hele.«
»Har han ingen Ko da?«
»Ko? ha:!« svarede Gutten i en
Tone, som om han var bleven spurgt,
om ikke hans Fader spiste paa Solvfade.
»Ko? haj! nei ikke en Gjeit engang,
ikke en Höne, ikke en Katte er han
god for at föde under Bastuen. Der
findes ikke et levende Kraj der hjemme.
Jo Rotter, det er sandt, det tor ha;nde,
der er nok af, og det dem, som grove
er au, for de kra;ke op paa Krakkene,
hvorpaa vi Smaa ligge om Natten, og
traakke og klore os i 0inene. Men jeg
traakke, traide. — klore, kradse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
