Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Besvserligste af Veien, idet jeg kom ind
paa en fast Gangsti. som forte til
Hem-stavangene. Min Lrengsel efter snart at
komme til Folk igjen bevaägede mig til
at tage Tilbageveien om disse Saitre,
som jeg omsider, udmattet og dryppende
af Sved, naaede, i det just en Deel af
Saeterkullerne stode samlede udenfor
Ha-frellen ventende paa Kreaturenes
Hjem-komst tilkvelds. Det vakte ikke liden
Forundring blandt Gjenterne at se »han
Nekkelai« komme stravende alene, boiet
under Vajgten af en stor Skrukke med
Fisk, og der opstod strax en pudserlig
Strid imellem dem, om hvem der skulde
faae /Eren og Behageligheden af at yde
ham den fornödne Vederkvajgelse;
hvilken Strid dog uden videre Betamkning
blev afgjort til Fordeel for Beboersken
af den Vang, som laae naermest for
Haand. Derhen blev jeg da tulgt af hele
Gjenteflokken, for hvem jeg naturligviis
maatte gjore skyldig Rede for alt mig
Vedkommende og ikke Vedkommende,
som det kunde vajre artigt at vide.
En dygtig Skaal af den aromatiske
Sastermelk ledsaget af nogle Fliser
Spege-kjod gjengav mig vidunderlig snart mine
Kraefter igjen, og idet jeg til min
Vert-indes og de 0vriges store Misfornoielse
taksomt frabad mig den hele ovrige
An-retning af Dravle, Molske o. s. v.,
begav jeg mig efter den korte Hvile ud
Hafcelle, et Gjrerde omkring
Ilavne-gange etc.
igjen, for endnu for Solnedgång at naae
tilbage til Aumlien, hvor jeg vidste at
Ragnhild ventede mig med Flödegröden,
Ligesaa glad og let som jeg for nede
paa Myren havde vaeret mismodig,
van-drede jeg afsted ostover, og idet jeg gik
forbi den lange Rad af Sastervange,
horte jeg paa flere Steder
Mundharpe-klang og lystig Latter derinde, hvoraf
jeg nok kunde skjonne, at
Lördagskvel-den allerede havde skjsenket Besög fra
Bygden. Paa den sidste Vang jeg kom
forbi havde just et Par Gutter og en
Gjente leiret sig ude paa Bakken og
sang i fuldt Chor den svenske Vise om
Liten Karin, hvilken dengang just var
Visen som »gik« i Bygden. Thi paa
hiin Tid, da det endnu ikke var
ble-ven Synd at synge andet end
aande-lige Sange, var der gjerne en eller anden
Vise, som var Yndlingssangen og som
man horte överalt, indtil en ny efter
nogen Tid kom og fortrrengte den. Og
som oftest var det fra Sverrig at man
fik ny Tilförsel af saadanne Sange,
hvilket ei er saa förunderligt, naar man
tager Hensyn til den Sanifajrdsel, som
Nord-0sterdolen over Roraas har med de
paa smukke Folkeviser rigere Svensker.*)
•) Den Yndest hvori de svenske Viser
vare komne, voldte endog, at mången en norsk
Sang blev gjort til svensk blot ved at ombytte
Jeg med Jag samt lade saa mange Ord som
muligt faa Endevokalen a. Og saa gik den
for en Svenskevise, om der forresten ikke vare
fire svenske Ord deri.
_ A
25’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
