Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hr. Oles Tras.*)
Hr. Ole sad paa sit Baenketroe
og tarnkte paa Dagenes Skriden
I Birkens Loe
ved Kivlebsekken og Skorves Knre
for mere end hundred’ Aar siden.
Han var en gammel, bekymret Prrest
og havde en barnlös Kone.
Han havde la:st
sin Aftenbon just, som han kunde bedst,
med Fromheds indtrrengende Tone.
Vaaren var kommen. Den grannes brat
i Dalene dybe og trange,
og Dag og Nat
Maaltrosten floited, og Lovet sprat,
og Lasrken hun kvad sine Sange.
Der var saa ode, der var saa dodt
alt udi den Dagligstue.
Ved Dorens Glot —
derudenfor synger den Smaafugl sodt
for Pnesten og for hans Frue.
Med venligt 0ie og foldet Haand
han saa paa de rindende Vande.
Som lost af Baand
en Tanke glimtede i hans Aand
ug glatted’ den hoie Pande.
Han tog tilorde og sukked’ smaat,
og saa paa sin /Egtemage:
Hvor her er godt!
hvert 0nske har vi af Herren faa’t,
kun én Ting — den maa vi forsage.
Naar Spaanen glider med Strömmen hen
og sporlost dernede forsvinder, —
jeg taenker, Ven!
vi have et Billed paa os i den
og folges herfra uden Minder.
Naar Fuglen bygger og boerer Straa
op under de gronne Linde,
jeg taenker paa:
kja;r’ Hustru min! vi har ingen Smaa,
for hvem du kan vaeve og spinde.
*) Ole Nilson Sporv var Sognepriest til
Sillejord i ovre Thelemarken fra 1736 lil 1753.
Graaspurven sidder i Vinterfrost
og sanker de spredte Smuler,
i Beitekost*)
der maa han tage om Natten Post,
her er ei Trae, som ham skjuler.
Af hine /Kbler, du htigser vel,
vi fik med den danske Skude,
sidst Julekvielci
jeg gjemte en Kja:rne. Det var et Held!
nu plante et Trae vi herude.
Did stimler Spurven som Folk til By,
der sidder han lunt i Skygge;
hvert Aar paa ny
da skjajnke vi mange Smaavenner Ly,
om Gud os vil give Lykke.
Du ved vi har ei at give Guld
den fattige Mand og Kvinde; —
den sorte Muld
kan gi.e af -■Ebler en Skjeppe fuld
og yde en Skjerv til vort Minde!
Og naar det engang vil biere Frugt,
saa ere vi begge dode,
i Graven lukt
vel mange Slregter os takke smukt
for denne saa ringe Mode.«
Hr. Oie planted, og Oles Viv
hun vanded aarle og silde.
Da vaktes Liv,
da spirede Kjsemen ved Herrens Bliv,
i Dage og Nretter milde.
Det voksed’ under Hr. Oles Saks,
kjertegnet stundom i Barken,
blev i sit Slags
en Moder til tusinde nutildags
— det forste i Thelemarken.
Hver Jonsok-Aften saa mild og lang
da maalte Hr. Oie Veksten;
ved Fuglesang
da sad han derude saa mangen Gang
og tamkte paa Sondags-Teksten.
*) En Sämling af Har og Birkeris, som i
Gaardsrummet gives Kv.eget at bide paa 0111
Vinteren, og livor da Husspurven holder til,
naar ikke andre Trier ere i Nrerheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
