Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der nu findes opbevaret paa Bergens offentlige Bibliothek. Da en af
Mu-hameds Hustruer spurgte ham, hvorfor han altid sorgede over sin forste
Kone, svarede han: »Fordi hun troede paa mig, da endnu ingen anden
vilde feste Lid til mine Ord.«
Selv efter »Kongsemnerne« var det vistnok forholdsvis kun en
Minoritet, som havde det fulde Syn for Ibsens Betydning. Men da han saa
var kommen til Udlandet og havde opholdt sig der en Stund, sendte
hän i 1S66 hjem et Verk, der vilde have slaaet ned i enhver
Litera-tur, men som var saerlig skikket til at vaekke et Folk, der ellers ikke
var synderlig modtageligt for det rent /Esthetiske. I ler var en ny Art
Bodspraediken, en Vaekkelsestale af glodende Kraft, der naaede langt ud
i Kredse, til hvem Poesien aldrig raekker, og som paa samme Tid vakte
Beundring hos de mere fintfolende Laesere ved den poetiske Energi,
hvor-med den blev föredraget. Naar vi nu laeser denne Tale, saa er det ikke
Alt, der forekommer os at vaere bevinget Pathos. Men der er mere end
nok til at vise en betydelig Digter, som er sig sin Myndighed bevidst, og
som slynger Ordet ud med Inspirationens Kraft. Han, som i
»Kongsem-nerne har digtet Tvivlerens Tragedie, har i »Brand« digtet Kaklets. Og
trods Uklarheder i Enkeltheder og Afslutning er dette Kald ingen Chimaere.
Thi Brand vender sig med sin P ras ken mod Viljens Slaphed, mod
Samfundets og den Enkeltes ethiske Brost, — og her er et sikkert Maal — her
er »Rum for en Ridder«. Han praeker fremdeles i sit Liv og i sin La;re
Opofrelse, han praeker mod Fattigdommens Ego i sm e og Slovhed, mod dette
Folk, som ikke kjender mere af sit Fadervor end den tjerde Bon; han haevder
Enheden af Tro og Liv, han haaner Statskirke og Pietisme og peger mod
en Kirke, ln is Tag er hoit som Himlens Hvaelv. Men skjont han ikke ved,
om han er en Kristen, og skjont vi — Lasseme — godt ved, at han ikke
er det, saa har dog den hele Digtning Noget af Vaekkelsesprajdikantens
tunge og morke Satire; i Stykkcts lysere Skikkelser, der mere skulde naerme
sig den satiriske Komedie — Fogden, Provsten, Skolemesteren og
Klokke-ren — er Satiren ikke frigjort, men sterkt bunden af Symbol og
Karika-tur. Forsaavidt har »Brand« Lighed med >KjaerlighedensKomedie«. Ue
Personer, til hvem der tales, er for blodt og usikkert formede til at danne
en kraftig Baggrund for Ordene og give disse det rigtige dramatiske Fynd.
Derved faar det Hele formeget Praeg af en Monolog. Men paa den anden
Side maa det indrommes, at Digteren gjennem Forholdet mellem Brand og
Agnes har skabt dramatiske Virkninger, som vistnok hist og her ligger lidt
höierc end Menneskelivets Sfaere, men som dog er af stor Skjonhed.
Hvorom Alting er — Talen blev hort — hort saaledes, som neppe
noget andet aandsbeslegtet Digterverk i Norges og i )anmarks Literatur.
Den ensomme Mand havde med engang erobret sig en overordentlig
Laese-kreds. Kan man merke det paa hans naeste Digt? Yi tror det.
I Peer Gynt« (1867) er Ibsen ikke blot sikker, han er yr. Han
hengiver sig til Inspirationen med et Övermod, der ler ad enhver Fare;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
