Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aslaksen
(med hinden pa klokkcn).
Herr doktor —!
Doktor Stockmann.
Jeg begriber ikke, at jeg forst nu har
fåt et rigtig arvagent syn på de herrer; for
jeg har dog najsten dagstot havt et- sa
ypperligt exemplar for oje her i byen,
— min bror Peter,*) — sen i vendingen
og sejg i fordomme —
(Latter, larm og piber. Fru Stockmann sidder
og hoster.)
Aslaksen
(ringer voldsomt).
Den drukne mand
(soiu er kommen ind igen).
Er det mig De sigter til? Ja, for
rigtignok heder jeg Pettersen; men nej
så fan’ hente mig —
Vrede stem mer.
Ud med den drukne mand! På
doren med ham!
(Manden kastes atter ud.)
Byfogden.
Hvem var den person ?
En najrstående.
Kendte ham ikke, herr byfogd.
En anden.
Han er ikke her fra by en.
En tredje.
Det skal nok viere en lasthandler
borte fra — (resten uharligt.)
Aslaksen.
Manden var ojensynlig beruset af
bajerol. — Bliv ved, herr doktor; men
beflit Dem endelig på mådehold.
Doktor Stockmann.
Nu vel da, mine medborgere; jeg
skal ikke naermere udtale mig om vore
ledende ma;nd. Dersom nogen, af det,
jeg nys har sagt, skulde indbilde sig, at
jeg vilde disse herrer tillivs her iaften,
sä tar han fejl, — ganske betydeligt fejl.
For jeg na;rer den velgörende
fortrost-ning, at efterliggerne, alle disse
gamlinger fra en hendoende tankeverden, de
besorger så ypperligt sig selv taget
af-dage; der behoves ingen doktors hjajlp
til at påskynde deres dodelige afgang.
Og det er heller ikke den slags folk,
som er samfundets overhaendigste fare;
det er ikke dem, som er de virksomste
til at forgifte vore ändelige livskilder og
til at forpeste grunden under os; det er
*) Byfogden.
ikke dem, som er sandhedens og
frihedens farligste fiender i vort samfund.
Råb fra alle kanter.
Hvem da? Hvem er det? Na;vn
dem!
Doktor Stockmann.
Ja, I kan lide på, at jeg skal nasvne
dem! For det er netop den store
op-dagelse, jeg har gjort igår. (lisever stemmen.)
Sandhedens og frihedens farligste fiender
iblandt os, det er den kompakte
majoritet. Ja, den forbandede, kompakte,
liberale majoritet, — den er det! Nu
ved I det.
(Umädelig larm i salen. De Ileste skriger, t
ramper og piber. Xogle tcldre lierror veksler stjalne
ojekast og lader til at gotte sig. Fru
Stock-iiiini rejser sig lengstulig; Bjlif og Morten*)
gar truende hen til skolegutterne, der gor optojer.
Aslaksen ringer med klokken og formaner til ro.
Hovstad og Billing taler begge, men kan ikke
liores. Kndelig blir der stilhed.)
Aslaksen.
Ordstyreren forventer, at taleren
kal-der sine ubesindige ytringer tilbage.
Doktor Stockmann.
Aldrig i verden, herr Aslaksen. Det
er det store flertal i vort samfund, som
berover mig min frihed og som vil
for-byde mig at udtale sandheden.
Hovstad.
Flertallet har altid retten på sin side.
B i 11 i n g.
Og det har sandheden også; gud
dode mig!
Doktor Stockmann.
Flertallet har aldrig retten på sin side.
Aldrig, siger jeg! Det er en af disse
samfundslogne, som en fri, ta;nkende
mand må göre opror imod. Hvem er
det, som udgor flertallet af beboerne i
et land? Er det de kloge folk, eller er
det de dumme? Jeg tajnker, vi får
vaire enige om, at dumme mennesker er
tilstede i en ganske forsknekkelig
over-vieldende majoritet rundt omkring på
den hele vide jord. Men det kan da
vel, for fanden, aldrig i evighed vaere
ret, at de dumme skal herske over de
kloge!
(Larm og skrig.)
Doktor Stockmann.
Ja, ja; I kan nok overskrige mig;
men I kan ikke modsige mig. Flertallet
har mag t en — desvterre —; men
retten har det ikke. Retten har jeg og
*) Stockmanns Sonner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
