Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Doktor Stockmann.
Det er den tere, som I har taget i
arv fra fortedrene og som I tankelost
forkvnder både vidt og bredt, — den
tere, at almuen, hoben, massen, er
folkets kerne, at den er folket selvv —
at menigmand, at disse ukyndige og
ufaerdige i samfundet, har den samme
ret til at fordonnne og godkende, til at
styre og rade, som de enkelte andeligt
fornemme personligheder.
Billing.
Nu har jeg da, gud dode mig —
Hovstad
(samtidigt, räber,.
Borgere, teg maarke til dette her!
Forbittrede stemmer.
Hoho, er ikke vi folket? Er det
bare de fornemme, som skal styre?
En arbejder.
Ud med den manden, som står og
snakker så!
Andre.
Hiv ham på porten!
En borger
(skriger).
Tud i luren, Evensen!
Vaddige lurtoner ho res; piber og rasende larm i
• salen.)
Doktor Stockmann
(uår stejen liar lagt sig noget).
Men så vrer da rimelige! Kan I da
ikke tale at hore sandhedens rost for
en gangs skyld? jeg förlänger jo
slet-ikke, at I allesammen straks på limen
skal vasre enige med mig. Men jeg
havde jo rigtignok ventet, at herr
Hovstad vilde gi’ mig ret, nar han bare fik
sumniet sig lidt. Herr Hovstad gör jo
fordring paa at vaere fritaenker —-
Studsende spörsmål
(dajinpet).
Fritaenker, sa’ han? Hvad? Er
redaktör Hovstad fritaenker?
H o v s t a d
(raber).
Bevis det, doktor Stockmann! Når
har jeg sagt det på tryk?
Doktor Stockmann
tamker sig om).
Nej, det har De dod og plage ret i;
— den frimodighed har De aldrig havt.
Nå, jeg vil såmiend ikke saette Dem i
katte])ine, herr Hovstad. Lad det vsere
mig selv, som er fritsenkeren da. For
nu vil jeg af naturvidenskaben göre det
indlysende for jer allesammen, at -
Folke-budets tra;kker jer skammelig efter
nre-sen, når det fortreller jer, at I, at
almuen,-at massen og msengden er folkets rette
kerne. Det er bare en avislogn, ser I!
Almuen er ikke andet end det råstof,
som folket skal göre folk af.
(Knurren, larter og uro i salen.)
Doktor Stockmann.
Ja, er det da ikke så det går til i
hele den ovrige levende verden?
Hvilken forskel er der ikke mellem en
kulti-veret og ukultiveret dyrefamilje? Se bare
på en gemen bondehone. Hvad
köd-fierdi har slig en forkroblet hönseskrot?
Det er ikke stort, det! Og hvad er det
for slags xg den tegge r ? En
nogen-lunde ordentlig krake eller korp kan
vaerpe omtrent ligeså gode seg. Men
tag så for jer en kultiveret spansk eller
japanesisk hone, eller tag en fornem
fasan eller kalkun; — jo, da ser I nok
forskellen! Og sä \il jeg naevne
hun-dene, som vi mennesker er så overmåde
n£ef i stegt med. Tasnk jer nu först en
simpel almuehund, — jeg vil sige, slig
en jekkel, ragget, pobelagtig koter, som
bare render gadelangs og sviner
hus-vajggene til. Og stil sä koteren sammen
med en puddelhund, som gennem flere
stegtsled stämmer fra et fornemt hus,
hvor den har fät sin fode og havt
anledning til at hore harmoniske stemmer
og musik. ’Fror I ikke, at kraniet hos
puddelen er ganske anderledes udviklet
end hos koteren? Jo, det kan I lide
pä! Det er slige kultiverte puddelhvalpe,
som goglerne afretter til at göre de
aller-utroligste kunststykker. Sligt noget kan
en gemen bondekoter aldrig tere, om
den så stod på sit hode.
(Larm og lejer liores rumlt. omkring.)
En borg er
(riber).
Vil De nu göre os til hunde også?
En anden mand.
Vi er ikke dyr, herr doktor!
Doktor Stockmann.
Jo sä min sael og salighed er vi dyr,
far! Vi er så gode dyr, allesammen,
som nogen mand vil forlange. Men
fornemme dyr findes der rigtignok ikke
i mange af iblandt os. A, der er en
; ganske forskrrekkelig afstand mellem pud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
