Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hor har Striden vaeret saa hed og syntes at maatte vaere saa
op-rivende, at maaske endog hans Yenner undertiden har onsket ham fjernet.
fordi de derved haabede en fuldstamdigere Hengiven i sin Kunst fra
Dig-terens Side og en roligere Vurderen af den fra Publikums.
Det synes ugjorligt.
Hvad den indadvendte Grublen er for Henrik Ibsen, er den
udad-vendte Kamp for Bjornson. Og hvad nytter ligeoverfor saadanne betydelige
Maend de fromme 0nsker? Deres Konstitution er jo ikke bygget af det
blode Barnebrusk, og det baader kun lidet pa;dagogisk at pusle med den.
Man kan va:re overbevist om, at der er en fast organisk
Sammen-hseng i saadanne Naturer, som ikke kan rokkes uden at forstyrre selve
Livs-principet. En Stavangeravis har engang saa gjerne villet, at Ibsen skulde
va:re mild, — og mange har vist v as re t enige med denne Avis; men saa
var der jo ikke laenger nogen Henrik Ibsen!
Sa:t, at man kunde kurere Björnson for hans hede Sind, — mon det
ikke vilde gaa, som der staar skrevet:
Han döde vel, men Feberen ham forlod.
Det er muligt, at et mere kontemplativt Liv kunde have fort til
storre Regelmaessighed i Künsten, men det er ligesaa muligt, at en Rügen
over Kunstverket, til hvert Motiv er udnyttet, er uforeneligt med denne
Digters Individualitet. Det cr sandt, at hans store Optagethed af en Idé
ikke altid levner ham den Grad af Kjolighed, som er nodvendig for at den
kunstneriske Stobning kan faa sin Fasthed, at han undertiden glemmer, at
den mest energiske dramatiske Diskussion er Karakterernes Brydning, men
det er ligesaa vist, at hans nyere Digtning strutter af en Sundhed og har
en Blodcirkulation, som ellers ikke altid karakteriserer den moderne
Sam-fundsskildring; disse Egenskaber kunde neppe bevares, hvis denne
Kjcempe-konstitution ikke fik den Beva:gelse, den synes at kraeve.
Fordi Bjornson er gaaet over til Behandlingen af moderne Emner,
og fordi hans religiöse Livsanskuelse er bleven en anden, har man troet, at
den gamle Bjornson ikke nogensteds mere er at finde. Vi vil kaste et Blik
paa det sidste Decenniums Produktion og se, om denne Tro er begründet.
Bjornsons nyere Digtning omfatter af dramatiske Arbeider:
»Redaktoren« og En Fallit 1875), »Kongen« (1877), »Leonarda« og >Det ny
System (1879), En Hanske« og »Over „Evne 1883) samt »Geografi og
Kaerlighed« (1S85); i episk Retning har han skrevet Fortaillingerne
»Magnhild« (1877), »Kaptein Mansana« (1S79), »Stov« (1SS2) og »Det flagger i
Byen og paa Havnen« 1884.
Har han nu under denne Produktion, som Mange mener, »taget
Skade paa« sin Kunstnersjael r Har han for at folge med Tiden givet Slip
paa det, som vilde sikre ham Evigheden? Ja — for den maaske, som
elsker Huldren og ikke ser, at hans egen Kone netop er ligesaa vakker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
