Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historien vil indléegge i dcttc Votum hans hele Patriotisme og slutte
sig til det; ligesaa sund som Ibsens Tvivl er for vort Folk, ligesaa
uund-vaerlig er Bjornsons Tro. Vort Land er nu, som for engang, saa heldig
samtidig at have to Digtere — den ene mere positiv, den anden mere
kritisk anlagt — der hver saerlig hsevder * det ene af de to Livskrav for et
Folk: »Vaer dig selv!« — og »V;er ikke dig selv nok!«
Af „Synneve Solbakken“.
Sjette Kapitel.
Synnöve havde faaet vide det om
Dagen, efteråt Thorbjorn havde vseret i
Bryllupet.*) Hans yngre Bror var kom- 1
met didop til Sreteren med Budsending
om det; men Ingrid havde fat i ham
ude i Svalen, netop som han gik, og
hun havde givet ham, hvad han skulde
baere (rem. Synnöve vidste derfor ikke
mere, end at Thorbjorn havde kjort
Lajsset overende, og at han derfor var
taget op til Nordhaug efter Hjselp; at
Knud og han der var kommet ihop,
og Thorbjorn var kommet lidt tilSkade;
han laa, men det var ikke farligt. Dette
var en slig Tidende, at Synnöve blev ;
mere harm end bedrovet. Og jo mere
hun tajnkte paa dette, des mere
mod-faklen blev hun. Hvormeget han
lo-vede, saa skulde han dog bsere sig slig
ad, at Forajldrene fik noget at sige paa
ham. Men de skulde nu ikke fra
hverandre alligevel, ta;nkte Synnove.
Der gik ikke mange Bud op til
Sas-teren, og derfor drygdes det, for
Synnöve fik anden Tidende. Uvisheden
lagde sig tungt paa Sinde, og Ingrid
kom ikke op igjen, saa der maatte vrere
noget paafaerde. Hun var ikke god til
at synge Kreaturerne hjem 0111 Kvelden,
som hun for havde gjort, og hun sov
ikke godt om Natten, da hun savnede
Ingrid. Dette gjorde, at hun var traet
om Dagen, og derved blev ikke Sindet
lettere. Hun gik og stelte, skurede
Ringer og Kopper, ystede Ost og lagde
*) Han var her bleven ham til saaret.
Melk op, men det var neppe med
Gla:de, og Thorbjorns yngre Bror samt
den anden Gut, som havde Gjastslen
1 sammen med ham, syntes nu at faa
Vished for, at der maatte vjere noget
imellem hende og Thorbjorn, hvad der
gav dem Emne til mangen Samtale oppi
Marken.
Om Eftermiddagen paa den ottende
Dag, efteråt Ingrid var hentet hjem,
I syntes det at ligge tyngre over hende
end nogensinde. N11 var saa lang Tid
rundet, og endnu ingen Tidende. Hun
Ibrlod sit Arbeide for at soette sig og
se udover Bygden, da dette syntes hende
et Slags Selskab, og hun nu ikke vilde
vsere alene. Som hun sad der, blev
hun tra;t, lagde Hovedet ned over sin
Arm og faldt strax i Sövn; men Solen
stak, og det blev en urolig Sovn. Hun
var over paa Solbakken, oppe paa det
Loft, hvor hendes Ting stod, og hvor
hun pleiede at sove; Blomsterne fra
Haven bar slig fager Duft op, skjont
ikke den, hun var vant til, men en
anden najsten som af I.yng. Hvoraf
kommer vel det? ta;nkte hun og bojede
Hovedet udover det aabne Vindoje.
Jo, saa stod Thorbjörn nede i Haven
og plantede Lyng. »Men kjiere dig,
hvorfor gjör du detter« spurgte hun.
»Aa, de Blomster vil ikke voxe,« sagde
han og gik og stelte nede i Haven.
Da gjorde det hende ondt for
Blomsterne, og hun bad ham endelig at
btere dem op til hende igjen. »Ja, det
kan jeg gjerne gjore«; sagde han, og
saa samlede han dem op og kom med
dem; men det var nok ikke paa Loftet,
hun sad, for han kunde gaa lige ind
I til hende. Da kom Moderen i det
■ samme. »I Jesu Navn! Skal den stygge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
