Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ungdoms-lvst,
ungdoms-lyst
fosser som et fall mod kyst,
skogrer, kaster stråle-gaver,
sennu mens det sig begraver.
Ungdoms-lyst,
ungdoms-drom,
ungdoms-blod,
ungdoms-mod
farver og forgylder verden,
syngende på hele frerden.
De norske studenters hilsen med
fakkel-tog
til
professor Welhaven.
Lyt nu, du ludende sanger,
tonerne strommer tilbage!
Varmt om dit sinn
ungdommens glade falanger
under dit vindu dem jage
jublende in.
Hjserternes gaenlyd sig gynger
hojt i det blå,
i det solsitrende blå,
hvori din solverne tone den slynger.
Smiler du ikke ved målet,
du, som i vintren har vugget
forårets tekstr
Alt, hvad dit mod har bestrålet,
alt, hvad dit mismod har dugget,
nu har det va;kst,
ranker sig op om din skulder,
fyller din favn, —
fanger i roser dit navn,
fanger din digtnings den koglende hulder.
Videre livstoget drager,
tankerne suser som faner
over dets vej.
En blandt de höjeste rager,
finnes på forreste baner,
den kom fra dig!
Oldtidens manende rune
hojt på dens skaft,
tyder, hvor du tog din kraft,
loftende land i din ild-hu, dit lune!
Godt mod.
(1870.)
Jeg sender disse sange hen
på vainners bon til kvinner, m<end
i Nordens trenne lande.
(At Einlands folk blandt dem er med
på sangen under Norreled
må jeg med tak jo sanne.)
Jeg sender dem — og ser det nu:
de fleste har ej, hvad min hu
har stajrkest folt og båret;
lidt er for flygtigt, lidt for kort
lidt har på lagret dampet bort,
lidt er for ungt af året.
Jeg levede mer a;n jeg sang;
jeg tanker, harm og jubel slang
omkring mig, hvor jeg grested;
at va;re, hvor det netop galdt,
det var mig najsten mer ien alt,
som ved min pen blev ftestet.
Alt sant og sta;rkt har vokse-sted
og kanske også evighed,
om svaerten ej det fanger,
og han, som trenker mindst derpå,
men tor i livets slingring sta,
blir bedste folke-sanger. —
Jeg horte en gang om en fest
i Spanien; en landsens hest
blev sluppen in i ripgen;
dernsest en tiger af sit bur; —
den gik en stund omkring på lur
sä la’ den sig på bringen.
Og folket klapped, jubled, lo,
da tigern sprang og hesten slog,
men fik dog ej se blodet;
ti tigern tumled att og bag
for hestens landlig-plumpe slag
og lå en stund på ho’det.
; Da hujed, hidsed alle mand
og kvinner med; balkonens rand
de haildte sig udover.
De skreg, de tirred tigrens mod,
de vilde alle have blod, —
og atter frsem den vover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
