Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnepigen.
Han var du!
Sigurd
(sietter sig).
Finnepigen.
Lad mig sidde ved dit knaj! (p&
pulvet ved liam.) Hvad heder din Gud:
Sigurd.
Han har intet navn.
Finnepigen.
Hvor lever han:
Sigurd.
Överalt.
Finnepigen.
Er han nu her:
Sigurd.
Visselig.
Finnepigen.
Så sporg ham, om din rejse er
lykkelig.
Sigurd.
Men han svarer mig ikke.
F’innepigen.
Med tegn mener jeg, og andre tegn
vil svare.
Sigurd.
Nej, han svarer ikke.
Finnepigen.
Men hvad nytter han så til?
Sigurd
(peger pä sit bryst).
Her taler han, og her siger han, at
jeg skal lose de knuder, jeg selv har
bundet, og soge mål, som er sat.
Finnepigen.
Og disse mål har han nrevnet?
Sigurd.
De er mig given i min födsel og
åbenbaret i min skaibne.
Finnepigen.
Og dette mål er at dö?
Sigurd.
Hvad siger du?
Finnepigen.
Du rejser kun for at do en strreng
död, så taler den store ånd.
(Pause.)
Sigurd.
Så sker min Guds vilje.
Finnepigen.
Da er din Gud en hård Gud!
Sigurd.
Stille!
Finnepigen.
Intet under; ti også hele det folk,
som dyrker ham, er hårdt. Ligesom
du blir det aldrig nuet. Först tog de
vort land i syd, saa tog de det i nord,
nu har de drevet os op i sneen. Men
de glemmer os ikke, de kommer hvert
är og tar en tiendedel af vor ejendom!
— Nar de har den, drseber de hinanden
i kamp om den!
Sigurd.
Det onde har de ikke af Gud.
Finnepigen.
Men han taler jo i eders bryst? Se
nu til dig selv! Har du ikke fortalt mig
dit livs skiebne, er det ikke den samme
unuettelighed i den? Hvi blev du ikke
hos din mor? — Du toges godt op af
en fremmed hövding, hvorfor forlod du
ham? Tjente du ikke en jarl med rere,
hvi rejste du? — Blev du ikke hrerförer
i de fjffirne lande langt syd, — men du
vendte tilbage. Samlede du ikke skibe
og gods pa det store hav, hvor gjorde
du af det? Nu er du slagen og forladt
af det folk, som du er konge over, og
dog vil du derhen? Er da ikke din Gud
en hård Gud, at han driver dig med
evig uro og tilsidst stöder dig ud i
döden ?
— Se til vort folk! Her ejer ingen
man en kloedning af fremmed ull, intet
smykke, spiser sine rensdyrs kod og
drikker deres maelk, har aldrig sovet
annerledes ¡en på jorden og må give
tiendedelen af sin ejendom til dit folk,
har intet hus uden stormenes store, og
dog er vi glade! Ti vi véd, at når vi
i döden kommer over de evige snefjielle,
lyser det på et stort, herligt land, der
solen altid er oppe, bajkkerne har
smel-tet sneen, björkeme blir tre ganger så
hoje og brerer frugter, og den store ånd
kommer ned til stranden og drager alle
skogens og havets dyr til med sit spil,
og mennesket går iblant dem uden onde
tanker.
(rejser sig.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
