Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongen
(kommer igsen).
Undskyld, — det var ikke min agt
at opföre scener. — Men jeg kom til
at tienke på—(m& atter afbryde og gär atter.
Han opliolder sig lidt i bag-grannen, for han
kommer ned over igten.) Det er, som De horer,
fröken, ikke egenlig noget digt, d. v. s.
ikke skrevet af en skald. En sådan
vilde have löftet det . . . Det er tört —
C1 a r a.
Har D. Maj. mere at sige mig?
(Stilhed.)
Kongen.
Hvis jeg overhovedet har mere at
sige, så er det til Dem.
C1 a r a.
Undskyld!
Kongen.
Nej, undskyld De! — — Men De
vil dog vail haaller ikke, at jeg skal lyve
for Dem.
Clara
(bort-vsendt).
Nej.
Kongen.
De har ingen tillid til mig. (Bevasget.
Dtemper det.) — — Mre den dag De
forstår, froken, at det eneste i vrerden, jeg
nu trajnger, — det er et maenneskes
tillid!
C1 a ra.
Den, der liar talt som D. Maj. i dag,
tnenger sikkerlig noget mere.
Kongen.
Også mere, ja; men först — et
eneste mrenneskes tillid!
Clara
(undvigende).
Dette forstår jeg ikke —
Kongen
(afbryden-.le, bevteget.)
De har ikke levet så forholdslost
som jeg.
C1 a r a.
Men her er jo en hel ga; 111 ing at
tage forhold til.
Kongen.
Jeg har en gang lrest om en elektrisk
ledning in i et undermineret fjrell, fyllt
af krudt. Bare et lidet tryk på en liden
kna]>, og den store klippe gik i millioner
stykker.
Se, alt er frerdigt! Men det lille
tryk ... er det, jeg vfenter på!
Clara.
Billedet er noget vilkårligt.
Kongen.
Og er dog kommet så uvilkårligt, —
ja, *som De nu bryder den kvist af. —
/Enten dette — ¡eller der sker intet,
ingen spraingning! Så forlader jeg alt,
og lar mig srelv synke.
Clara.
Synke?
Kongen.
Nu, — ikke som i romanerne, —
ikke engang som en sten går til bunds;
men som en drömmer i skog-åndernes
j fang . . . med et eneste navn i minne.
Vserden skal da fa skotte sig soelv.
Clara.
Men det er jo letsinnigt?
Kongen.
Ja vist er det så! Men jeg er
let-sinnig. Alt på ét kort! (Stilhed.)
Clara.
Så gid det måtte vinne!
Kongen.
Forvåven i at håbe er jeg i det
minste, — og stundum synes jeg at vajre
vis på sejer!
Clara.
Dette er en yndig morgen.
Kongen.
—• for en oefter-års-morgen at va»re;
De har rret. Og ingensteds som i denne
park.
Clara.
Men jeg forstår dog ikke rigtig den
handling, som er uden folelse af ansvar —
Kongen.
Enhvaer tar det på sin vis. For
mig må livsplanen have noget gcemt
innerst inne, som fortryller, — denne gang
et borgerligt, vel afstrengt hus, som er
mit, — hvorfra jeg går til mit arbejde,
og hvorhain jeg tyr tilbage, som i et fang.
Der er knappen på den elektriske
ledning, forstår De! Og trykket — ja, det
venter jeg på. (Stilhed.)
C1 a r a.
Har De test min fars bog: -Det
folkelige kongedom« ?
Kongen.
Ja.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
