Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjont man vel i k ko bor soge biografiske Data i dettc Digt, saa er
det dog vistnok udenfor al Tvivl, at Vinje har nedlagt moget af sin
Livs-erfaring i »Staale«. Bitre Skuffelsér, 113- Kraft, — Hunger efter Kundskab,
han kjendte det altsammen. Han har vist, da han som trediveaarig Mand
kom til Hovedstaden for at studere, fristet et Liv som Staale:
So livde han som under sotad Aas,
der i eit Rum som i ein annan Baas.
Eit Glas paa Veggen var »til Gardenc ut,
so stort paa Lag som Augat paa ein Stut.
Gardiner var som Vsengjer paa ei Gaas
og Kakelovnen som ei Tobaksdaas,
eit Bord litt större en hans störste Bok,
og Sa:ngi, so han sova laut i Krok, —
men han har holdt det ud, fordi han var vant til stronge Kaar, og fordi han,
ligesom Staale, havde en Haifiskehunger efter Kundskab.
Han havde ikke oplevet noget saa Stolt som at knaekke Kaarden af
over Knäset — fortalt i Hverdagslivets Prösasprog er hans Skjaebne den, at
en Kopistpon tages fra ham, fordi han har skrovet mod Regjeringen; men
han har havt den rigeste Anledning til at maale Modsaetningon mollem indro
Va^rd og ydro Glans, og naar han i »Staale« haaner Holtons Modbillede,
don hjornolose, 111011 bestjernede Officer, saa har han vistnok havt 011 hel
Raskke presentable Nuller in mente, der er naaet langt forbi ham selv.
Det Intoressanteste er imidlcrtid Staales beständige Tilbagevenden
til Livet efter de tunge Slag, tiii her staar vi ved noget Centralt i Yinjes
Digtning, som vi ogsaa moder mange andre Stöder. Gutten maa vaskes
ud mod Taaresaltet, heder dot, for han faar
— den sleipe kvasse Lut,
som Livet tvser;
forst naar han skriver paa sino Forhaabningers Gravsten, cr han Mand;
Blomster spirer i Arrene, heder det et andot Sted, og
-det er ikke verdt at syrgja<,
heder det paa et tredje:
sum store Menn dei falla fraa,
som Gras um Vaar vi nye faa;
den eine Mann er tidt ein Tolk,
men Tanken eig’ det heile Folk.’-
Överalt er der Tro paa Förnyelsen, men denne Tro er ikke
egentlig lys; man ser mere af Arrene, ond af Blomsterne, som spirer i dem, mere
af Seighed og Udholdenhed end af Freidighed, og Vinjos Sang passer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
