Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og blev staaende foran en fotografisk Gjengivelse af et praegtigt klassisk
Relief. »Synes De ikke, det er herligt?« spurgte han den blulaerdige. Den
blufaerdige betaenkte sig en Stund og spurgte sindig: »Vil De ikke va:re
saa snil at forklare mig det?« »Forklare? — De mener, hvori Skjonheden
bestaarr — Ja, ser De — « her fulgte han medHaanden Reliefets rene
Linjer — »det er det — — det er det, at det er naturligt — — det er
dét, det er.
Og at vaere naturlig, det er det, Jonas Lie har sogt som Kunstner.
Denne aerlige Sogen har undertiden vaeret lonnet med Skuffelser, fordi han
ikke naaede den Natur, som er Kunst, men den har ogsaa va;ret kronet
med Triumfer. Dette vil formentlig fremgaa af det Folgendc.
Forst sendte han et lidet Bind Foitaellinger hjem; det indeholdt
blandt Andet en nydelig liden Xipsgjenstand »Nordfjordhesten«, hvor Jonas
Lie syndede en Smule mod sin bedre Del ved at ofre lidt al Virkeligheden
for at faa Harmoni og Skjonhed frem. Saa fulgte et storre Opus,
Tre-masteren Fremtiden eller Liv nordpaa«, et Verk, der indeholder aldeles
for-trinlige Fnkeltheder, og hvor Forfatteren ved Undertitelen har villet antyde, at
det egentlig er Fnkelthedeme, det kommer an paa. Men den dobbelte Titel
kan ikke skjaerme Bogen mod Dadel; Handlingen er nemlig ikke saa svag,
at den traeder aldeles tilbage for at lade en Rsekke Folkelivsbilleder rulle
frem; den er heller ikke sterk nok til at bemestre sig disse Billeder og bruge
dem i sin Tjeneste; herved mister Billederne selv Xoget af sin Kraft.
Fremdeles synes Forfatteren i denne Bog at vise en absolut Afsky for
dramatisk Eftekt og en inderlig Hengivenhed for episk Ro, men han burde
ikke drevet sin Uvilje mod det Dramatiske saa vidt, som han har gjort; han
burdehave husket, at den episke Digtning ogsaa har sit dramatiske
Element. Da det endelig kommer til en Konfrontation mellem Bogens to
Hovedpersoner — en Konfrontation, hvortil Laeserens poetiske
Retfaerdig-hedsfolelse har den allerstorste Ret, indledes den med de Ord: »Hvad der
nu foregik mellem disse To, kan ikke fuldt ud gjengives«. Men at
Optrin-net ikke fuldt ud kan gjengives, derfor ba;rer ingen anden Skylden end
Dig-teren selv; o.g naar det om Bogens »Skurk« heder, at da Presten kom til
hans ensomme Dodslcie, indsaa han, atVorherre alt laengst havde indhentet
ham«, saa kan hertil kun bemerkes, at det skulde Forfatteren selv have
gjort; han er selv sinc Skabningers Forsyn.
Han har visselig staaet i den Formening, at denne Stilfa;rdighed er
Naturlighed, men den er i Virkeligheden kun Mangel paa Kunst.
Saa tog han i sin naeste Bog et stort Skridt fremad,
En, der boede sammen med Jonas Lie i Italien, har fortalt, at Lie
en Sommer, da han levede oppe i en liden By i Bjergene, var naesien syg,
fordi han i mange Uger ikke havde seet Sjo. Han kunde ikke arbeide og
stavrede saa en braendende Sommerdag flere Mile gjennem den torre, tunge
Sand for at naa Havet. Da han var fremme, lagde han sig paa Kna;, oste
Sjo paa Ansigt og Pande og drak nogle salte Draaber af sin hule Haand. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
