Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der, han stod, og saa’ snart paa
Mel-saekken, snarl op efter Vindetauget.
Overraskelsens Glasde sank imidlertid
lige saa ojeblikkelig. Ved Siden af ham
skvalpede der ved Bryggen ogsaa tre
andre Baade, hvis Mandskaber var o|)pe
i Kramboden.
At det kunde vaere en Fejltagelse,
begyndte at dnemre for ham.
Men Melet havde han nu engang i
Baaden, og bare Tanken om, at han
skulde levere det fra sig igjen, gjorde
ham aldeles vild. Han loste Faistet,
satte Sejlet og strög udover Fjorden.
Det var egentlig gjort for han rigtig
fik taenkt og sanset sig.
Det gik friskt, og han var alt langt
udenom Graaholmene, da han begyndte
at skjonne, at han havde styrtet sig ind
i det, han aldrig havde ment at komme
i, og at det nu holdt paa at gaa ikke
bare paa Fattigkassen, men lige i Gabet
paa Tugthuset. Men da saa’ han et
Sejl efter sig, — og, at det var
Sexae-ringen inde ved Bryggen med Folkene
og Kjöbsvenden i, som var ude for at
fakke ham, derom naerede han ikke Fnug
af Tvil.
Han stak en Klo ud, og Baaden för
med större Sejl og rumme Skjoder
gjen-nem Sjövasket.
Men, gammel, la2k og ledelös, som
den la:ngst var, vidste Tobias, at den
kun lod sig drive til en vis Grad over
Evne, — et Mon mere, og den vilde
skjaere under.
Lang og myg i Sjoerne lob den
anden med Staevnen löftet som en vild
Hingst efter, og det var ikke til at tage
feil af, at dens Sejl stedse blev större
og större.
Tobias tog da ogsaa Nödens
Beslut-ning! Som han klarede et Nres, der
gjorde ham usynlig for dem, drejede
han til Vinden; det gjaldt at nytte 0je- :
blikket til at faa smettet sig ind mellem
de Par Smaaöer indenforl
Det havde ogsaa gaaet godt, om
han ikke netop da havde faaet en tung
Rosse. Den kom lige ned fra Fjeldet,
tog Tobias’s Sejl om som et Kortblad
og för afsted, saa Raaket lettede sig
udover Fjorden.
Han holdt sig i Kjeipebaandet, da
Baaden gik rundt, og Sjöen kom ind.
Men sit Liv ansaa’ han som kvit og
vaek, — og vel var det, siden dette med
Rugsaekken!
Han ventede at gaa tilbunds som en
Ilesten, der var ikke Tale om at flyde
paa den raadne, vastrukne Baad!
Stor var derfor hans Overraskelse,
da den flöd endog ganske ualmindelig
hoit oppe i Sjoerne, og han var da
hel-lerikke sen til at komme sig overskrasvs
paa Kjolen. Som en Sten faldt det i
visse Maader fra hans Bryst, at
Rug-sajkken nu var gaaet tilbunds!
Da Sexaeringen kom om N.-esset, og
de saa’, i hvilken dyppet Stand de havde
ham, hujede de alle op.
Men med dette havde de ikke gjort
nogen nyttig Rejse, — og bjerges maatte
han jo, Skarven! . . .
Der fik de nu Syn for, hvorledes
Ukrud forgaar ikke; thi da de gik ivej
med at faa Baaden paa ret Kjol, var
det paa bare Svineblaererne, den havde
llvdt, og til og med Grisen saa
spar-kede og gryntede den lige frisk! Bunden,
som den var ved Toften, havde den
kilet sig saa höjt, den bare kunde,
op-under Hvaelvet og sogte Luft der.
Tobias havde ogsaa hele Tiden syntes, der
var som en Slags Grynten eller Snoften
i Kjolen under sig.
Svineblaererne knuste de med Aaren,
saa de sprang som Skud; og
Krambod-svenden, som skulde ansvare Melet, og
som nu var hen vist til at soge det paa
Havsens Bund, lod Tobias til en Afsked
og Slutning vide, at, om han var slig
en Frikar, at det ikke nyttede at perse
ham til at erstatte Melet, saa skulde
han nu faa betale det aligevei! Han
vilde klage til Lensmanden og kraeve
Straf paa ham. Fanten maatte ikke
tro, at han frit kunde gjöre
Kjajltring-streger! — —
Det lakkede frempver med Tiden og
tilbage med Tobias. Han maatte tage
det Raad, som fandtes! . . .
Men han var ikke grej at komme ud
for, Landhandleren den Eftermiddag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
