Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han valgte det norske Landsmaal til sit Sprog, — naar vi nu skal soge at
betegne den Jansonske Bondenovelles*) Stilling i Literaturen, fremstiller sig
uvilkaarlig det Spofgsmaal, om han ikke har »devoveret« Noget af sin egen
Digterbegavelse for den Sag, han viede sig til.
Det er klart, at Skildringen af den norske Bondes Liv ikke kunde
v;ere afsluttet med de Bjornsonske Noveller, og det er rimeligt, at Janson
som Nordmand folte sig Stoffet naermere end Fru Thoresen, den danskfodte
Kvinde, kunde vaere det. Men han er paa Vildspor, naar han tror, at han
ved sin Fremstilling og sit Sprcg skal give Skildringen en virkelig ny Tone.
Og her er han — saavidt vi skjonner — netop fort vild af det
Md-leste i sin Natur; selve hans Begeistring er bleven et Irrlys, og han er uden
at vide det kommen i en besynderlig Modsigelse. Han er jo selv den Forste
til at erkjende, at der er en stor Forskjel mellem Landbefolkningen og
Bybefolkningen, — derfor skal Bonden ikke tvinges ind i Byernes Sprog; og
dog tror han. at han kan overspringe denne Forskjel og blive Bondens
Dig-ter Han la:rer sig Landsmaalet, men selve Racen kan han ikke laere. Ved
sin hele Bydannelse og ikke mindst ved sin Personlighed er han skilt fra
denne Race; han kan fornegte sig selv, forlade alt det, som han efter sin
Op-dragelse og Udvikling maatte siette Pris paa, og leve i asketisk Tarvelighed
mellem Bonderne; men hvad der aldrig kan tilkjnsmpes, er den umiddelbare
Forstaaelse, der afslorer nye Sider af deres Valsen, hvad han ikke kan
fornegte, er sin egen Naturs Anlaig; det haenger sammen med denne Naturs
lyriske Eiendommelighed, at den har let ved at hengive sig i en Idé,
van-skeligt ved helt at fortabe sig i et Stof; en langsom og skarp Iagttagelse
kunde maaske have gjennemboret den Mur, som skilte Janson fra Bonden,
men dette skarpe, halvt videnskabelige Blik besad han — i hin Periode
ialfald — ikke. Saaledes kom hans elskvaerdige Fortaellertalent ikke til sin
Ret, og tor vi gaa ud fra, at det er Jansons Kja;rlighcd til Landsmaalet,
som har fort ham til Bondenovellen, saa maa vi sige: dette Landsmaal har
kostet Vinje Lcesere, Levebröd og meget andet; men det har ikke rort
ved hans Originalitet — tvertimod, det har fremhrevet den, og hverken
»Dolen eller »Storegut« vilde tage sig ud i Bykla;der; for Janson har
Offe-ret vaeret storre: Landsmaalet har ikke blot kostet ham Kirkens Praekestol
— han mener selv, at det har udelukket ham fra denne — men det har
og-saa fort ham bort fra et literasrt Stade, hvor hans Rost var bleven
myndi-gere og af storre Rrekkevidde. Hermed er ikke benegtet, at hans
Bonde-forta;llinger indeholder dygtige Skildringer, eller at de ydrc Konturer er
rigtig tegnede; men det Hele ba;rer mere Pra?g af Kundskab paa anden
Haand end at Selvsyn; derfor kan selv en saa interessant Karakterskildring
som Marit Skjolte glippe paa afgjorende Punkter, Punkter, hvor ingen
Fore-stilling om Bondens Va;sen kan erstatte den personlige Indtraengen deri,
kritiske Oieblikke i Knrakterskildringen, hvor der skal den fineste Forstaaelse
Koraden »l’raa Bygdom« maa sa-rlig fremhreves »Marit Skjolte* og »Den Kergtekne«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
