Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af „Solskyer“.
— — Har du nogensinde oplevet
et af de forrygende Uvejr, som om
Hosten plejer at hjemsoge de vestlige
Fjordbygder?
Ude er det saa stummende morkt,
at man kunde fristes at tvivle paa, at
det nogensinde vilde blive Dag mere.
At sige, at det regner, giver en meget
fattig Forestilling om den vilde, drivende,
pidskende \’androg, der kommer
stormjaget ind fra Havet. Draaberne slaar
mod Ruderne, de skriger, de hviner,
som om de var levende Yaesener, der
forfulgtes og snart jamrende og
fortviv-lende beder om Ly, snart storme
tu-dende mod Vreg og Vinduer, som om
de selv vilde bryde sig Vej ind. Det
pladsker ude i Marken, det syder og
koger. Bygerne hores först som en
truende Susen, najrmer sig og lyder som
Hyl af blodtorste Rovdyr og kommer
saa pludselig, ligesom faldende ned fra
Fjeldene, trajder en himmelvild Dands
over Bakker og Sletter og tordner
ende-lig bort gjennem Dalens övre Ende.
Under en saadan Byge skjajlve og
hvine Huse og Traer, der bliver stille
inde i Stuerne, man kryber na;rmere
sammen, og en eller anden siger: »Et
Herrens Vejr/ eller »Gud hjrelpe dem,
som nu er ude paa Söen.« —
Naar m.tn lukker paa Gangdoren,
staar der med det samme en vaad Straale
langt indover Gulvet, man horer Döre
springe op over hele Huset og igjen
falde i med et Sm;eld. Vinden farer
ind igjennem alle Gange og opefter alle
Trapper lige til det överste Loft. Man
har ondt for at faa Doren igjen, naar
Stormens stasrke Haand först har faaet
Tag i den; man faar en Fölelse af at
vsere belejret, det er som om en Afdeling
vilde Krigsfolk truede med at bryde ind
og herje det lune Hjeni.
Morgenen efter har Markerne et eget
afblaest lldseende; men omkring i
Hu-sene ligger et I >rys af sprungne
Tag-sten, liist og her ses et klovet eller
fael-det Trae, et afrevet Tag eller lignende
Stormminder’ ; alle Veje er blevne
Elvelejer og alle Broer er i l’’are. Xogle
Dage efter moder man gjerne fremmede
Söfolk i Vejene, og stundom kommer
Vrag drivende ind i Vigene. —
En saadan Aften bankede det paa
vor Husdor.
Far gik selv ud; jeg fulgte bag
efter, — jeg syntes ikke, der kunde
komme noget godt fra Morket og
Uvej-ret derude, og undrede mig niesten over,
at Far vilde lukke op. Han holdt en
Lygte i Haanden og lyste ud, da han
havde aabnet Doren. I )et förste, jeg
saa gjenneni Regndrevet, der faldt mig
lige i Ansigtet, var den vaade Jord, som
blinkede i Skinnet fra Lygten. Men
strax efter dukkede to kobberbrune,
barske Mandsansigter under langt
ned-faldende Sydvester frem i Lyset.
Van-det randt ned af Sydvesterne og
Regn-ktederne og dryppede af deres Skjoeg.
En liden morkSkikkelse rorte sig bag dem.
»Er der nogen, som vil tale med
mig?« spurgte Far.
»Javel,« Svarede en rusten Stemme.
»Kom ind; vi faar hele Bygen ind
i Gangen.«
Et Par uhyre Havstovler kom ind
gjenneni Dören, saa et Par til og tilsidst
den mindre, i Skindklaeder indhyllede
Skikkelse. Doren strengtes igjen, og de
kommende förtes ind i Kjokkenet.
»Er det dig?« sagde Far til den ene
af Mrendene. Men i Herrens Navn,
hvad er 1 ude efter i et saadant Veir?
»Ja, nogen Plasér er det ikke,
svarede Manden kort.
Det varDrenger, til en Handelsmand,
som boede ude ved Havet og var en
god Ven af min Far.
»Vi skulde ind med hende der,
sagde den anden og pegte paa den
levende Skindbylt, fra hvem Vandet silede
ned paa Gulvet, hvor det dannede en
stor Dam.
»Hvem er det? spurgte Far, trak
det lille Vsesen frem i Lyset og bojede
sig ned forat se. »Elina!’ raabte han,
blev ganske bleg og saa spörgende paa
Msendene. De stod begge tause, Saa
h.irte jeg den ene hviske: Der er hiendt
en stor Ulvkke.
Far svarede ikke, men trak den lille
Pige, som udgjorde Byltens Indhold,
henimod Stuedoren. Mor kom just ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
