Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ud, som om de var paa Marsch opad
mod Toppen.
Solen fik Mag t, og Taagen forsvandt.
Soen rullede frem inere blaa end
nogen-sinde, Dalenes Gronninger viste sig vaade
og friske, og de hvide Smaahuse rundt
om paa alle Strande blinkede fornojet
med alle sine Vinduer over til
hver-andre. Överalt, paa Soen, Fjeldene,
Husene syntes der at sidde Millioner
Gnister, der uafladeligt sluktes og tsendtes
igjen. Det var, som om alt fejrede
Fest, fordi Taagetiden var forbi.
Peter, Knut og Kornelia befandt sig
ombord paa en af de smaa Dampere,
der gik paa Fjordene syndenfor. De
skulde alle tre til Landhandler Brandt.
Der var fuldt af Passagerer tinder
Halvdrekkets Solsejl. Der var Byboere,
som rejste til sine Landsteder,
Handels-mrend, der havde gjort sin aarlige
By-tur, Studenter, der skulde hjem i Ferien,
udenlandske ’l urister af alle Nationaliteter
og indenlandske Tindebestigere i
Kna;-buxer, med beslagne Sko, Hatte med
Slor, Kikkert i Rem over Skulderen og
lange Stave i Hainderne.
Skibet gled lunt gjennem det
graa-blanke Vand, der foldede sig blodt paa
begge Sider af Stavnen. Paa den ene
Side havde man Kystens sorte Fjelde,
paa den anden saa man mellem lave
0er og Skja:r ud i det aabne Hav.
Peter var henrykt. Hver Fiskerbaad,
de Hoj forbi, liver Bondegaard, man
skimtede inde i de trange Dale, bragte
ham til at flyde over af
Fiedrelands-sange og landlig Begejstring.
Knut var sturen. Peter kunde ikke
faa ham til at se det Skjonhedsskjasr, i
hvilket alle Gjenstande traadte frem for
ham selv, og han forlod ham derfor snart
og tyede til Kornelia, der sad ved
Sky-lightet og lieste i en Bog med sort
Andagts-bind. H u n forstod ham. Hun havde
ny-lig igjen seet saa spidsborgerlig indtorret
ud, syntes Knut; men nu blussede hun, nu
lo hun og saa lykkelig ud ligesom Peter.
Stumper af deres Samtale naaede
Knut. De talte om Sommerudflugter
tillands og tilvands. Erindringer om
Fodture, han havde företaget som
Student, vaktes hos Knut. Han mindedes
ensomme Fjeldvand, ode Hejer, trange,
stenfyldte Dale og saa hist og her i en
Afkrog en Fmbedsgaard, fra hvis Ha ve
der tra:ngte en Lugt af Roser og
Nel-liker ud paa Landevejen. Han trenkte
paa det ensomme Liv paa disse afsides
Gaarde. Kornelia forekom ham at vajre
en fin, i Skygge opskudt Plante fra et
saadant aflukket Hjem. Det er ikke
underligt, tajnkte han, at hun elsker alt,
som er blegt og stille.
Skibet svingede fra Leden ind i
Fjorden. Der blev flere Anlobssteder.
Överalt var der en Brygge med en
Flagstang, överalt kom der Baade ud
med sommerkliedte Mennesker. Man
modtes og skiltes. Peter nikkede,
tryk-kede Harnder og svingede med Hat og
Lommetorklrcde og var purpurröd af
Anstrengelse og Bevaegelse.
Turisterne drev op og ned paa
Daek-ket. Nogle Smaaborn legte Gjemmespil
og knaskede Bonbon; nogle Damer, der
var kommet ombord ved et af
Anlobs-stederne med en Kurv med Blomster
og en med Kirsebrer, begyndte at spise
de sidste og at tale om theologiske
Kandidater og Forlovelser.
Knut satte sig hen til Kornelia. Han
gjorde hende nogle Sporgsmaal om den
Familie, de begge skulde besoge. La;nge
kunde han blot afvriste hende de
aller-tarveligste Oplysninger i de allertorreste
Udtryk. Men da han spurgte hende,
om Handelsmandens Datter Hanna var
ligesaa elskva;rdig som Moderen, blev
hun med et livlig.
Knut betragtede hende overrasket,
medens hun talte. Han sammenlignede
i sit stille Sind de Straaler, der spillede
i hendes 0ine, med dem Solen
udsen-der, men som blot under srerlige Vi 1
-kaar bliver synlige for os.
De taug en Stund. Flagrende Ord
af de andre Passagerers Samtale dalede
ned hos dem. lin Student, der lugtede
af Grog og slet Tobak, viste en svensk
Pastor nogle historisk bekjendte Steder.
Han serverede med uforlignelig
Sikker-hed de vildeste Fabler for sin
Medrej-sende, der inodtog alt med det samme
forbindtlige Smil. Damerne med
Kirse-baerene spiste, kastede Stenene i Soen
og tog fat paa en ny Forlovelse.
Knut havde taget Kornelias Bog og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
