Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at folge 0st i Braikken, hvor
Praestegaar-den altid har hugget fra gammel Tid.«
»Det gjorde han — ja; det er
sik-kert og vist,« sagde Eivind.
Men Herregud! — Mennesker! —
jeg ved ikke, om jeg skal le eller grrede
af Eder. Er det derfor, I ikke vil
kjore Tommeret frem? Ikke viste jeg i
hin Dag, vi hug, at Hans og Eivind var
de opnaevnte Maend; hellerikke sagde
de, at de kom, forat anvise. Og det
Snak — jeg husker godt, der var noget
Snak om at gaa ostovef, — det tog jeg
bare for et velvilligt Raad; og naar jeg
ikke fulgte det, saa var det udelukkende
af Hensyn til Almuen, som skulde kjore;
mig kunde det jo vaere ligegyldigt.«
En, som ikke var kjendt, vilde ikke j
forstaaet paa de smaa Öiekast, der gled
skja;vt fra Mand til Mand, hvor elendig ;
de allesammen fandt denne Udflugt. Og
den venlige Stemme sagde ud i
Luften noget om, at det altid var best
at sporge sig for; saa farer en ikke galt
afsted.
»Aa, der er nu ikke stor Skade
skeet,« sagde Praesten skarpt, han ligte
ikke den fredelige Stemme; »en anden
Gang skal jeg med Fornoielse hugge
efter Anvisning; men naar det nu
en-gang er gjort, og Tommeret ligger der
frerdigt, saa faar I se til at faa det kjort
frem — og det baade fort og snart, for
det lider mod Forefald, og Sneen er
ikke at stole paa leenge nu.«
Der blev igjen stille, indtil en sagde:
-det skal vaere snaut nok, om her blir
Tid til at hugge for Vaaren.«
-Hugge: — hugge om igjen: — I vil
da vel ikke, jeg skal hugge en Gang
til?’ raabte Praestén jtirges; men da
han saa de urokkelige gjenlukkede
An-sigter, forgik Taalmodigheden ham.
»I er dog ret nogle — hm! — nogle
besynderlige Mennesker! — I benytter
Jer af en liden Formfeil fra min Side
til at gjore Krångel og Ufore. Er det
vakkert imod Prresten? — er det
kri-steligt mod en Broder? — taenk om vi
alle skulde gaa saaledes irette med
hinanden, — eller trenk, om Vorherre
vilde vaere ligesaa noieregnende med
F.der.«
Det spamdte i Ansigterne gik over
til det almindelige Kirkealvor; de
ven-tede en Praeken og en Overhaling, og
det var de vante til.
Og saasnart Praesten stansede,
begyndte en og anden at rore paa sig,
forat gaa; og Prasten, som nu forstod,
at de skammede sig, spurgte alvorligt,
men tillidsfuldt:
Altsaa: lad mig nu hore, hvad Dag
I vil kjore det Tömmer frem; I ved alle,
hvor det ligger; det er ikke stort.«
Aa nei, saa svajrt meget var det
ikke, mente en.
Nei for den Sags Skyld var det ikke
noget at snakke om, sagde en anden.
Derpaa forsikrede en, at han
mage-ligt skulde kjore hele Stasen paa en
Dag med sine egne Heste, — mer var
det ikke.
»Jaja, saa snakker vi ikke mere om
den Ting. Paa Mandag begynder
Kjo-ringen; og jeg tajnker,« tilföiede Praesten
Jiirges smilende, jeg tajnker den forste,
jeg ser, er han Knud sel v.«
Det var Manden med den fredelige
Stemme; men han saa sig lidt om og
svarede derpaa stilt og koldt:
»Jeg tvivler paa, at her skal findes
en eneste Mand i Sognet, som vil gjore
sig delagtig i det, som er begyndt imod
Löven, enda Praesten vil gaa i Spidsen.
Og alle sluttede sig til dette, — det
var tydeligt at se. Men da blev
Prie-sten sint for Alvor og skar ordentlig
op for dem; og -Modet sluttede i etslags
Tordenveir, udaf hvilket Prresten for i
lynende Vrede liden l;orsoning og
Far-vel. —
Fogden lo, da han horte det, han
lo himmelhoit og gned sig i Haenderne:
om han nu endelig havde faaet Oinene
oj) — Praesten? saa han nu, at dette
Kjaältringpak ikke undsaa sig for at
haenge sig i den minste Ubetydelighed,
naar de kunde faa istand en Krångel
og slippe for at gjore sin Pligt? »Nei
nei! — Pastor Jiirges! Bonderne
her-nede er andre Karle end de fattige
Fi-skere nord paa; her er de Fanden tude
mig klogere end baade Praesten og Bispen,
— for nu ikke at tale om Fogden
-den Stakkar!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
