Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arne Garborg
er fodt den 2?de Janunr 1851 paa det sydligste af J;ederen, netop der. hvor
tlet flade Jaederlandskab begynder at haeve sig op mod Dalernes Fjelde.
Naturen paa disse Kanter skal vaere vakker og storslaaet; den stemmer til
Alvor uden at staenge og knuge.
Men i hans Barndomshjem var der snevert; Faderen var en saa
fanatisk Pietist, at han forbod Gutten at lege, ja en Tidlang tik han ikke
en-gang Lov at gaa paa Skole, for det var syndigt at gaa paa Skole, mente
Faderen.
Arne Garborg har af sin Races Egenskaber beholdt Energien, men
dens Livssyn har han forladt, og det i den Grad, at han nu horer til den
frie Tänkes mest fremtraidcnde Representanter.
Mans Barndomshistorie er den begavede Bondeguts sedvanlige: en
glubende Videbegjasrlighed og hoist ufuldkommen Anledning til at m;ette
den er de to Punkter, hvorom den dreier sig.
Hans Ungdomshistorie minder om en anden af vore fremragende
Maalforfatteres, Vinjes nemlig. Han blev Omgangsskolekerer et Par Aar
efter Konfirmationen; derpaa besogte han Seminariet, blev saa Lasrer i en
liden Provinsby og begyndte her at optrsede som Journalist, indtil han
ende-lig drog ind til Hovedstaden og gav sig til at hese til Studentereksamen —
altsammen akkurat som Vinje.
Det var i Risor, han fik Ansaettelse som Lasrer, og her begyndte
den tyveaarige Paedagog at udgive et Blad, der bar den stolte Titel »
Laerer-standens Avis«. Fra Risor flyttede han og Bladet til Stavanger og derfra
til Tvedestrand, hvor han begyndte at udgive »Tvedcstrandposten .
Denne urolige Flakken fra Sted til Sted rober allerede, at han ikke
har kunnet finde sig tilrette som Journalist i en Smaaby, og Enden blev da,
at han i Begyndeisen af 1873 brod overtvert og strog fra det hele for inde
i Kristiania at begynde at forberede sig til en fremtidig Virksomhed paa
nye Virkefelter.
I et Par Aar var hans Flid nassten ligesaa stor som hans Fattigdom;
man aner af enkelte Steder i hans Fortadlinger—isaer af Bondestudentar
— at han af personlig Erfaring maa have kert, hvad det vil sige at sulte
og lide Nod; men han gav sig ikke; han la;ste paa Kraft, og saa skrev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
